Når det positive er væk
Du kan lytte til Når det positive er væk her.
Denne leg/Tanke-øvelse er bedst for 1-3 personer og forudsætter, at Du/I har læst afsnittet om Opmærksomheden – Hjernens Spotlys.
Øvelsen handler om en situation, hvor man har så alvorlige personlige problemer, at det er svært at tænke på andet. Der skal bruges 3-5 papir-tankebobler.
- Skriv nogle stikord eller tegn på en papir-tankeboble om problemet.
- Skriv derefter nogle stikord eller tegn på en ny papir-tankeboble, hvordan du har tænkt om dig selv, før problemet voksede sig så stort.
- Skriv derefter nogle stikord eller tegn på en ny papir-tankeboble, hvordan du gerne vil tænke om dig selv, når problemet er løst – og skriv/tegn på den samme tankeboble, hvordan du tror andre vil se på dig, når problemet er løst.
Læg tankeboble 2 og 3 under tankeboble 1 – for helt simpelt at illustrere, hvordan alvorlige problem-tanker ofte fuldstændigt overskygger mere nyttige tanker. Snak evt. kort med hinanden om, hvordan det er, at have det sådan.
Læg derefter tankeboble 2 og 3 frem ved siden af boble 1, så de bliver synlige. Tænk over og snak om, hvordan du bedst kan træne din opmærksomhed til – lidt efter lidt, at blive stærkere, så du gradvist kan holde bedre fast på de tanker, som skal hjælpe dig videre (2 og 3), så de ikke forsvinder ind bag problem-tankerne (boble 1).
Du kan finde mange forskellige muligheder for at træne opmærksomheden her på ROBUSTHED.DK. Kik dig omkring og vælg det, som giver mest mening for dig.
Læg eventuelt de 3 tankebobler et sted, hvor du kan kikke på dem hver dag i en periode.