Mobning og konflikter

Det har afgørende betydning for mennesker at blive værdsat af andre. Det en alvorlig sag at blive holdt udenfor og behandlet som anderledes. Ensomhed er mobningens tvilling. Derfor er mobning meget farligt.

Mobning foregår, når der er utryghed mellem mennesker. Når man oplever utryghed, bliver det vigtigt at holde sammen. Det bliver vigtigt at gøre ligesom dem, man helst vil være sammen med i fællesskabet for ikke at blive sat udenfor. Og når man er i fællesskabet, skal man ikke omgås eller ligne dem, der er udenfor, for så risikerer man selv at blive ekskluderet.

Medfølelse for andre (empati) er en form for omtanke, som har dårlige vilkår, når Hjernens 112 er aktiv og der er skruet ned for Tænkehjernen (Læs mere: Tænkehjernen og Hjernens 112). Det bliver tanker om ens egen psykiske og sociale overlevelse, som dominerer. I et utrygt miljø, hvor man skal passe meget på sig selv, kan man miste evnen til medfølelse for andre mennesker, som er uden for fællesskabet, så de bliver til objekter. Det kan ske for alle mennesker, både børn og voksne. I værste fald defineres andre som fjender. Denne psykologiske mekanisme – tab af medfølelse, er den samme alle steder – i mobning på skolen, på arbejdet eller i hjemmet, og hele vejen ud i det ekstreme: æresdrab og det fuldbyrdede folkemord.

I et utrygt fællesskab producerer man foragt i stedet for værdighed. Det kan foregå meget voldsomt, men ofte produceres foragten i de mange små situationer i hverdagen.

Frygten for udelukkelse belaster alle i et utrygt fællesskab – både de, der er udenfor og de, der er indenfor, som er bange for at blive ekskluderet. Det kan styre alle handlinger. Utrygheden skaber både mobbere og ofre. Skældud og bebrejdelser gør det værre. Voksne, der skælder ud og taler nedsættende om andre, bliver rollemodeller for mobning.

Tryghed skabes gennem beslutninger

  • Giv alle børn og voksne viden om hvad tryghed, utryghed og mobning gør ved os.
  • Vær venlig og nærværende – især over for mennesker, der har det svært.
  • Dyrk aktivt forskellighed i fællesskabet, frem for enshed.
  • Samvær om at opdage og lære noget spændende fremmer fællesskabet.
  • Brug aldrig nedsættende sprog.
  • Skæld aldrig ud eller bebrejd andre. I et utrygt miljø er alle ofre, og straf og bebrejdelser gør det kun værre.
  • Accepter, at det tager tid at opbygge tryghed – det er ok at begå fejl og øve sig

Et godt hjælpetrick er at bruge de 3 gode.

Og så kan kroppen naturligvis bruges: Dyrk Motion. Det skaber humørstoffer i hjernen. Og hvis du akut skal have ro på Hjernens 112 så træk vejret dybt og roligt, indtil du kan mærke, at der er ro i kroppen og hovedet. Læs mere om Vejrtrækning.

Løsning af mobbekonflikter

Forskning omkring mobning viser, at skæld ud og straf i bedste fald ikke hjælper, i værste fald gør det situationen værre. På den generelle bane er det afgørende at sætte ind med forebyggelse, som beskrevet ovenfor.

Derudover skal akutte og konkrete situationer naturligvis også løses. Ophidsede mennesker har brug for ro og forståelse. Det gælder både for mobbeofre og for mobbere. Det er en forudsætning for, at Hjernens 112 kan slappe af, så han/hun kan falde til ro og tænke sig om. Læs mere her. Her er nogle gode sætninger:

  • Jeg forstår, at du er… (ked, vred, sur, osv.)
  • Hvad tænker du om det, der er sket…
  • Det er godt, at du er… (det du ønsker af vedkommende). Se også Historien om tålmodighed.
  • Det er svært lige nu… det er godt, vi kan øve os og lære at…

Ro

Hvis en ophidset person får skæld ud, kan der sagtens skabes en ydre ro – et stille barn, men til gengæld er der risiko for, at der er skabt en frygt i hans/hendes 112, som kan gøre det sværere end nødvendigt at ændre adfærd og fungere frem over.

Nogle minutters ”Time Out”, alene – væk fra en konfliktsituation, er en hjælp for nogen til at få ro på Hjernens 112 (det er meget vigtigt at forklare, at time out ikke er en straf, men en hjælp til at få lidt ro i hovedet). Det gælder både mobbere og ofre.

Det kan være en kæmpehjælp at lære at berolige sin 112 og dermed kunne “holde hovedet koldt” og tænke sig om Læs mere: Tænkehjernen og Hjernens 112, Berolig Hjernens 112 og Vejrtrækning.

Ros, belønning og beskyttelse

Man kan bruge ”points”, når man skal hjælpe et barn eller grupper af børn til at ændre adfærd. Der skal gives en forklaring på forhånd og en advarsel inden sanktioner:

Give ros (konkret, kort og uden forbehold) ved positiv adfærd -selv i små situationer (og måske også – i starten – belønning i form af point eller andet).
Ignorere, fjerne point og fjerne privilegier (tidsbegrænset) ved negativ adfærd.
Klassespillet er meget velegnet til at tackle mobning i en gruppe.

Beskyt børn og unge fysisk og psykisk mod situationer, de slet ikke kan overskue. Det gælder både ofre og mobbere. Det kan f.eks. være vigtigt at være væk fra en skolegård i en periode. Lav en “øvebane” med situationer, der er nemme og senere lidt sværere – så barnet oplever, at det nytter at øve sig – man får succes – og kan lære at styre sin 112. Læs mere: Robusthed og ros, En vej til succes og  Hjælp en anden.

Omformuler negative oplevelser til erfaringer: – det er okay at lære og det er okay at øve sig.

Mønsterbrydere

Et barn, som har fået det bedre efter en svær periode, har lært noget meget vigtigt: Problemer kan løses! Når et menneske får uforbeholden støtte: “Jeg tror på dig, og jeg mener det!” – og det følges op, så sker der positive forandringer for de fleste. “Mønsterbrydere” er mennesker, som har fået et godt liv på trods af meget dårlige vilkår i barndommen. De har én ting til fælles: én eller flere personer har troet på muligheden for forandring og har aldrig svigtet.

Mere materiale

Her er link til en 9 minutters film + skriftligt materiale: Ny viden om mobning, som er velegnet som oplæg til forældremøder.
På dcum.dk er der masser af materiale om mobning.
En god bog: De utrolige år – en problemløsningsguide for forældre, skrevet af Carolyne Webster-Stratton (Frydenlund 2009).

Og her er tre eksempler på gode udenlandske programmer

  • Ross W. Greene: Fortabt i skolen (PressTo 2009). Se mere på www.livesinthebalance.or
  • Ben Furman: Børn Kan (Hans Reitzel 2005). Se også kidsskills.org
  • Raising Children Network fra Australien.