Giftfri hjerner

Du kan høre om Giftfri hjerner her.

Ny forskning tyder på, at hjernen er mere sårbar overfor rusmidler, end vi tidligere har troet.

Hvis man rigtigt godt kan lide rusmidler – ikke har bivirkninger af det, og/eller er teenager, tyder forskningen på, at hjernen er i særlig risiko for skader.

SPECT-scanning af hjernen viser, at alkohol, tobak, hash og hårde stoffer påvirker dybtliggende hjernefunktioner.

Det er ikke nogen nyhed, at massivt misbrug ødelægger hjernen. Men de nye undersøgelser giver mistanke om, at selv et mindre forbrug kan påvirke hjernen, så man fungerer på et lavere niveau end man ellers ville gøre. Virkningerne er snigende – mange menneskers selvoplevelse er, at de fungerer helt fint med stimulanser og rusmidler (tobak, alkohol, osv.) – men hverken de selv eller omgivelserne opdager, at de kunne fungere meget bedre uden disse kemiske tilsætningsstoffer. Det er jo svært at sammenligne sig med sig selv, med mindre man prøver at være helt kemi-fri i nogle måneder.

Undersøgelser tyder på, at unge meget hurtigt kan blive afhængige af tobak og rusmidler, fordi hjernen ikke er fuldt modnet endnu. Forskere fra Massachusetts Medical School i USA har fundet, at nikotinafhængighed i mange tilfælde begynder med den første cigaret. Nogle af unge bliver afhængige inden for få dage efter at de er begyndt at ryge.

Det gælder også rusmidler som alkohol og ecstacy. Teenagehjernen er endnu under udvikling, og det kan være forklaringen på den meget hurtige afhængighed. Et ufærdigt nervesystem er særlig følsomt over for kemiske stoffer.

Derfor er det sandsynligvis bedst, hvis teenagere er helt giftfri, indtil hjernen er fuldt udviklet i 20-22 års alderen. Læs mere.