Svært at lære

Hvis man får for store udfordringer, er det svært at lære noget.

Selvfølgelig skal man have udfordringer, som passer til ens alder og klogskab. Vi er født med forskellige slags klogskab (”de mange intelligenser”) – og der er stor forskel på, hvad vi er mest kloge på. Èn er måske super talklog, men har svært ved at finde ud af det med andre mennesker (”venne-klogskab” – social intelligens) – en anden er måske vildt god til ord og sprog, men er ”krop-umulig”. Nogen er heldige at være født med en ”meget stor klogskabs-lagkage” (super intelligent), mens andre har været mindre heldige og har svært ved det meste.

Når man får udfordringer, som passer til ens klogskab, så er det sjovt at lære, man oplever at blive dygtigere – og det giver mod og lyst til lære mere.

Hvis man får for store udfordringer – og måske bliver skældt ud eller mobbet, så mister man lysten. Så går Hjernens 112 i gang og Tænkehjernen skrues ned (se her), så man ikke engang kan udnytte den klogskab man har – og så bliver det dobbelt svært at lære nyt – en ond cirkel.

Det bliver nemmere at lære det, som er svært, når man også øver sig i det, som man er god til – fordi Tænkehjernen er åben for at lære nyt, når man er glad og oplever at det giver bonus at øve sig.