Om at være tålmodig og rolig

Du kan høre Om tålmodighed her.

En pædagog har sat sig for at lære en meget svagt begavet pige vejrtrækningsøvelser (Se her: Hjælp en anden og Vejrtrækning), så hun bedre kan passe på sig selv og berolige sig selv i svære situationer (Se her: Hjernens 112 og Sådan beroliges Hjernens 112).

De træner dagligt hver dag i 3 måneder – uden at pigen fatter, hvad det handler om. Først efter yderligere en måned, forstår pigen ideen og kan begynde at mærke, hvad det handler om.

Efter i alt ½ års daglig træning bruger pigen af sig selv dyb vejrtrækning – til velvære og når hun har brug for at berolige sig selv.

En af pædagogens refleksioner er, at vi skal blive ved med at øve det, som er afgørende at lære (forudsat at det kan læres) – og ikke for tidligt ”zappe over på en anden hylde i det pædagogiske supermarked”.
– Vi er i et supermarked sidst på eftermiddagen og ser en træt mor med en fyldt indkøbsvogn og der er lang kø ved kassen. Hun har et meget træt og pylret lille barn med, som hele tiden siger: “mor… mor…”

Moderen stryger blidt barnets hoved og siger stille:… – “jeg kan godt forstå, at du er træt. Det er godt, at du er så tålmodig min lille skat” … Barnet falder helt til ro.

Hvis barnet i stedet grædende havde sagt: ”Nej det er jeg i hvert fald ikke…!” – så ville det være fint, at mor f.eks. siger: ”Du kan ikke mærke det lige nu – det er godt, at vi kan øve os i at finde det frem”..

Alle mennesker har jo tålmodighed i sig, og vi har brug for at øve os, for at finde ud af, hvordan tålmodighed virker.