Opmærksomhed – Hjernens Spotlys

Du kan lytte til Opmærksomheden – Hjernens spotlys her. 

Det meste af tiden tænker vi på et eller andet – stort eller småt. Spørgsmålet er: Hvem er det, der oplever tankerne? Svaret er simpelt: Det gør JEG.

Alle mennesker har et ”JEG” indeni. JEG oplever verden ved hjælp af opmærksomheden, som er en slags usynligt ”spotlys”, som du bruger til at opdage verden. Din verden består af tre dele inden i hinanden:

  1. Verden rundt omkring dig (mennesker, natur, ting), som du kan se, høre, mærke, lugte og smage.
  2. Kroppen – som du kan mærke.
  3. Tanker og følelser, som du oplever.

Det fungerer på en måde ligesom spotlyset på en teaterscene.

Spotlyset sætter fokus på det, som er vigtigt lige nu på scenen. JEG oplever det, som opmærksomheden sætter fokus på. JEG er lysmesteren.
Opmærksomheden er spotlyset, og scenen er din verden.

Opmærksomhed og Robusthed

Når man skal klare hverdagens små og store udfordringer, er det godt at have styr på sin opmærksomhed. Så kan man:

  • Holde koncentrationen om opgaver og tanker, som er vigtige, selv om der er forstyrrelser rundt omkring.
  • Trække sig selv fri af tanker og følelser, som du (og andre) ikke har godt af, at du er inde i for lang tid.
  • ”Scanne” den ydre og indre verden og opdage det, som kan være spændende og vigtigt.

Derfor er det en god ide at styrketræne sin opmærksomhed. Det kan gøres simpelt.

En tankemodel af verden

Fra første minut i dit liv bygger du en tankemodel af verden inde i din hjerne. Kik f.eks. på en ting foran dig – så oplever du tingen i samme sekund. Luk så øjnene – så kan du forestille dig den samme ting, selv om du ikke kan se den. Du har en tankemodel af tingen, som du også kan opleve. Og du kan forestille dig ting, som ikke eksisterer i den virkelige verden.

Hele din verden er inde i din tankemodel.

Vores forhold til andre mennesker – værdier, regler og overbevisninger, er en vigtig del af vores indre model af verden. Selv om meget er ens, så har forskellige mennesker også forskellige tankemodeller af verden – på godt og ondt.

Du oplever også, ”hvem du er”. Det er dit selvbillede – din identitet. Dit billede af dig selv er et mønster af tanker og følelser om dig selv. En del af dit selvbillede er konstant, andre dele forandrer sig gennem livet.

Tankemodellen fungerer på en måde ligesom et indre computerspil/rollespil – jo mere forskelligt du putter ind af viden og oplevelser, og jo mere du leger med at styre din fantastiske tankemodel, jo mere kan du mestre. Når du holder dig selv nysgerrig, og er sammen med forskellige mennesker, så bliver det nemmere at lave en spændende tankemodel.

Det er godt at være kritisk, men hvis du bliver ”over-kritisk”, så skrumper din tankemodel. Det er også godt at være modig, men hvis du er overmodig, så risikerer du at miste modet til sidst.

Hjernen sammenligner hele tiden det, den modtager, med det den allerede ved (tankemodellen). Den sorterer, hvad der er vigtigt eller ligegyldigt. Også det, du læser lige nu, vurderes i forhold til det, du allerede har i din tankemodel.

Det usynlige

Tanker og følelser er usynlige begivenheder indeni os, som vi oplever og mærker. Tanker og følelser er vigtige og praktiske, de kan være dejlige og spændende – og de kan være besværlige og ubehagelige. Tanker og følelser har konsekvenser. Især når de bliver omsat til små og store handlinger.

Det er selvsagt sværere at opdage usynlige begivenheder i verden end synlige ting. Derfor er det først i 3-5 års alderen, at børn gradvist opdager, at der foregår usynlige begivenheder inde i deres eget hoved og i andre menneskers hoveder – altså at kunne tænke tanker om deres egne og andres tanker og følelser. Derefter er det en opdagelsesrejse livet igennem at forstå og bruge sine tanker og følelser til glæde og gavn for sig selv og for andre.

Usynligheden giver os heldigvis frihed til at tænke, hvad vi vil. Samtidig betyder det, at det ikke altid er nemt at vide, hvad andre mennesker tænker. Vi kan misforstå – tro at et andet menneske tænker ét, mens han/hun i virkeligheden tænker noget andet. Misforståelser er en hyppig årsag til konflikter. Simple forholdsregler kan forebygge konflikter:

  • Sæt tempoet ned i en samtale, hvis der er risiko for misforståelse og konflikt – det giver bedre tid til at tænke sig om. Hold eventuelt pauser.
  • Vær nysgerrig efter at forstå – gode spørgsmål er:
    ”Fortæl lidt mere om … ”.
    ”Kan dét her være fordi … – eller skyldes det noget helt andet…?
    ”Hvad tænker du, vi kan gøre…, lige nu…, senere…?
    ”Vil det give mening for dig, at vi prøver at…?

Når man husker på, at i en konflikt, er ”angriberen” altid i klemme og i gang med at forsvare sig selv, kan man bedre passe på ikke selv at gå i forsvars- eller angrebsposition, men holde sig fri og dermed bidrage til at nedtrappe konflikten.

Hvem bestemmer?

JEG kan bestemme over tanker og følelser fra sekund til sekund – ved at flytte opmærksomheden til det, JEG gerne vil tænke på – lige NU. Og JEG kan lade mig helt opsluge af noget, som er spændende og dejligt.

Men JEG bestemmer ikke altid: Opmærksomheden tiltrækkes altid af vigtige begivenheder i den ydre og den indre verden – uden at JEG vil det:

  • JEG kan blive forskrækket, hvis der pludselig sker noget, som virker farligt – med eller uden grund.
  • JEG kan få det skidt, hvis en ubehagelig følelse tager magten fra mig.
  • Det kan gøre så ondt i krop eller hoved, at JEG ikke kan tænke på andet.

JEG har altså fat i den ene ende af opmærksomheden og begivenhederne i den ydre og den indre verden har fat i den anden ende. I hvert sekund livet igennem er der et spil kørende om, hvem der bestemmer over opmærksomheden – JEG eller begivenhederne i den ydre og indre verden.

Din personlige frihed handler om at bestemme, hvad der foregår i dit liv. Når DU tit bestemmer, hvad du vil tænke på lige NU, så styrketræner du din evne til at bestemme over dine tanker og følelser – så DU i højere grad bestemmer over tankerne og følelserne og ikke omvendt. Du kan f.eks. snakke højt med dig selv indeni – med “Bestemmer-stemme”. Det er en super simpel form for opmærksomhedstræning.