Tristhed, ensomhed og selvskade

Du kan lytte til Tristhed, ensomhed og selvskade her.

Tristhed er en følelse, som vi alle kender til. Men hvis det bliver for meget – måske ligefrem ensomhed og depression, er det ikke så godt. Så er man blevet fanget i nogle tanker og følelser, som man ikke kan slippe fri af. Det kan blive så slemt, at man har selvmordstanker – eller kan finde på at skade sig selv – for at flytte en ubærlig psykisk smerte til en fysisk smerte, man kan holde ud – og for i det mindste at opleve, at man gør noget[1].

Hvis det er så slemt, at man er blevet handlingslammet, er der brug for, at andre hjælper én med at handle på det og bryde den onde cirkel af negative tanker, som kører i ring[2]. Er der tale om en depression, må der professionel hjælp til.

En enkel og praktisk ting at gøre: Få masser af motion og frisk luft hver dag – det aktiverer kroppens eget apotek så der dannes humørstoffer i hjernen.

I rapporten ”Børn og unges mentale helbred” fra 2014 fremgår det, at angst og depression er et stigende problem hos børn og unge.  Forklaringen er nok ikke enkel, men en af grundende kan være at børn og unge vokser op i en præstationskultur, hvor indsatser ofte bliver målt og vejet. Vi udvikler selvværd, når vi oplever, at det lykkes for os at løse livets små og store udfordringer. Menneskers ressourcer og udfordringer er forskellige, men alle må anerkendes og have støtte til at øve sig for gradvist at blive bedre.

Derfor skal vi møde problemer i passende doser, så vi lærer at løse problemer – det modvirker lavt selvværd.

Hvis vi for tit møder for store udfordringer, bliver vi sårbare og frygtsomme (jeg kan ikke klare…) – det slider efterhånden, så vi til sidst kan blive magtesløse og mister tro og håb – i forhold til sig selv og i forhold til andre = depression.

[1] Læs mere under punkterne Opmærksomheden – Hjernens spotlys, Tænkehjernen og Alarmhjernen, Eksempler hvor vi bliver fanget af Alarmhjernen og Historien om et tanketog.
[2] Læs mere under punktet Hjælp en anden.