Kemisk snyd

Du kan høre om Kemisk snyd her.

Stimulanser er kemi, som snyder hjernen (tobak, alkohol, stoffer). Stimulanser gør nemlig kun én ting: de skaber en stærk sult dybt inde i hjernen efter mere stimulans. Sulten ophæves ved, at man igen mætter hjernen med stimulans, hvilket opleves som en slags velvære. Så hjernen snydes til at tro, at stimulanserne giver velvære – samtidig med at hjernen stille og roligt tager skade (Læs mere: Belønningsfabrikken).

Kroppen og hjernen får det gradvist dårligere på grund af stimulanser, samtidig med, at man i hverdagen tydeligt oplever, at netop stimulanserne er svære at undvære.

Misbrugerens livskvalitet hopper op og ned, samtidig med at den gennemgående retning er nedad, fordi hjernen og kroppen tager mere og mere skade gennem årene.

Hjernens egne velværestoffer er stærkere end de kemiske stimulanser. F.eks. er endorfin 300 gange stærkere end morfin – men endorfin har ikke bivirkninger. Du kan selv kickstarte endorfiner og andre velværestoffer i din hjerne. Din hjerne laver nemlig velværestoffer, når du sover, motionerer, slapper af, drømmer gode drømme – og gør noget, som du er glad for – alene eller sammen med dem, du holder af.