Tankefest
Du kan lytte til Tankefest her.
Forstil dig, at du holder “en fest” indeni dig selv, hvor dine gæster er tanker, som kommer på besøg. Nogen af tanke-gæsterne er der måske i lang tid, mens andre bare lige kommer forbi.
Når du opdager, at en ny tanke-gæst er kommet indenfor, kan du byde tanken velkommen – bare ved at sige ”velkommen” højt indeni i dig selv…
Det er din fest, og derfor vil du gerne gøre dit til, at det bliver en god fest.
– Også selv om du får besøg af en ubehagelig tanke, som du ikke har inviteret. Når du snakker venligt til tanken: …”selv om jeg ikke har inviteret dig, så skal du være velkommen, for du har åbenbart brug for at være her, så det er okay lige nu… jeg håber, du får det bedre ved at være her, så kik dig omkring… og så må du have mig undskyldt, for jeg skal også snakke lidt med mine andre gæster… ha’ en god fest…”
Inde i vores hoved er det nemlig indrettet på den måde, at hvis der er uvelkomne tanker og følelser, som kommer til at fylde alt for meget, så er det bedst at lade dem være på en venlig måde – så finder de ud af at få det bedre.
Hvis man giver uvelkomne tanker og følelser for meget opmærksomhed, så kan de vokse og blive stærkere end godt er.
Husk også, at du altid kan bevæge dig ind i dit fristed, og lege med vejrtrækningen, hvis du har brug for det.