Om akut krise – beskyttelse af Alarmhjernen og spontan heling

Du kan høre Om akut krise her.

Psykolog Atle Dyregrov, chef for Center for Krisepsykologi i Bergen, Norge, har i en artikel om akut kriseintervention beskrevet følgende case.[1]

En svævebane (gondol), som fragter mennesker op og ned fra et 643 m højt fjeld i Bergen, havde en teknisk fejl, som gjorde, at banen måtte betjenes manuelt fra den nederste station med kommunikation via walkie-talkie. En misforståelse gjorde, at baneføreren på den nederste station startede gondolen fra den øverste station, mens døren var åben.

Baneføreren på toppen forsøgte at kaste sig ind i gondolen, men blev siddende fast mellem gondolen og en mur og blev presset mod sideruden. Kraftigt pres gjorde, at hele sideruden og manden faldt ind i gondolen. Han blev alvorligt kvæstet og blødte voldsomt.

Det var et meget voldsomt syn for børn og voksne i gondolen. Samtidigt svingede gondolen voldsomt frem og tilbage med store dele af den ene side åben ned mod stenfjeldet 15-20 meter nede. Det tog 20 minutter, før de var i sikkerhed.

Fire dage senere snakkede psykologen med 4 af børnene (9-15 år gamle) sammen med deres to mødre. Ingen af børnene oplevede flashbacks (genoplevelse af ulykken) på dette tidspunkt – hvilket er usædvanligt efter så voldsom en oplevelse. Under samtalen med psykologen beskrev børnene, hvad de havde gjort, efter at de kom ud af gondolen. En af dem havde foreslået, at når de nu havde oplevet noget så slemt, så burde de gøre noget godt. De legede en tegnefilm og gik lige hjem og så på den i nogle timer.

[1] Månedsskrift for Almen Praksis Nr. 10, oktober 2011, årgang 89.