Tanker og tankebobler
Vi har tusindvis af tanker hver dag. Vi kan ikke forholde os til dem alle – det er hverken muligt eller nødvendigt. At tænke over sine tanker er én vej til at lære, at vi kan påvirke, hvordan vi tænker og føler, så tankerne ikke løber af med os. Vi har tanker, men vi er ikke vores tanker. Vores tanker former i høj grad vores følelser og påvirker, hvordan vi handler. Når vi har skadelige tanker med stærke følelser, og Alarmhjernen er aktiveret, bliver vi dårligere til at reflektere og se det store perspektiv. Vi kan øve os på hvordan vi tænker og derved blive bedre til at forstå og håndtere modgang. At blive bedre til at kontrollere sine tanker er en vigtig del af robusthed.
I Robusthedsprogrammet opdeler vi tanker i to overordnede kategorier, der både siger noget om hvad tankerne handler om – deres indhold – og hvor meget de fylder. Vi kalder det for skadelige tanker og brugbare tanker, og de symboliseres med hhv. grå og grønne tankebobler.
Derfor skal vi arbejde med vores tanker
Brugbare og skadelige tanker
Tankebobler
Vi bruger fysiske tankebobler i Robusthedsprogrammet. Fordi tanker kan være diffuse kan det være en hjælp at visualisere sine tanker ved hjælp af tankebobler og tankeboblerne er en måde at gøre det, der foregår inde i hjernen synligt. Mennesker i alle aldre ved hvad en tankeboble illustrerer. Ved at bruge disse simple symboler kan vi italesætte noget meget komplekst på en simpel måde, så alle kan være med.
Vi bruger grønne tankebobler til at illustrere de brugbare tanker og grå tankebobler til at illustrere de skadelige tanker. Det er vigtigt, at de grå og grønne bobler italesættes som skadelige og brugbare og ikke som positive og negative, da en brugbar tanke ikke altid er hverken glad eller positiv.
Ved at have et fælles sprog og nogle simple symboler, bliver det efterfølgende lettere at tale om tanker i mange hverdagssituationer.
Jo mere vi støtter hinanden i at opdage, vurdere og forholde sig til tanker, jo bedre bliver vi til at bruge tankerne som et værktøj til at klare svære situationer.
Print grøn og grå tankeboble
Videoer
Brug video i dit arbejde
Videoerne er tænkt som et supplement, som du kan bruge til at udbygge og understøtte det, du fortæller om robusthed. Da det til nogle af modulerne er nødvendigt med en meget præcis formulering, giver det dig mulighed for at fokusere på andre dele af din fremlæggelse.
Hvis du vælger at vise filmen til det pågældende tema, skal du sørge for at have adgang til fremviser/smartboard med internetadgang.
Aldersgruppen 0-6 år
Når du underviser i Robusthedsprogrammet, er eksemplerne et vigtigt element, der anvendes for at understøtte læringen. Det er gennem levende og hverdagsrelaterede eksempler, at programmets anvendelsesmuligheder bliver tydelige for deltagerne. Samtidig er det også eksempler, der inspirerer og motiverer til, at deltagerne selv får lyst til at anvende programmet.
Det er ofte nemmest at anvende eksempler, som man selv har oplevet. Men vi har også samlet nogle eksempler, der kan anvendes på forskellige målgrupper, som du kan lade dig inspirere af.
Eksemplerne er aldersopdelt. Som underviser/formidler skal du forholde dig til, hvilken målgruppe de fagpersoner, du skal undervise, arbejder med, og på baggrund af dette tilpasse dine eksempler i undervisningen, så det er let for deltagerne at relatere til i forhold til egne arbejdsopgaver.
Vejledning i brug af eksempler
Case: biderier i børnehaven
Case: særligt behov
Case: bange for at børste tænder