Når vi har bekymrede tanker, kan det mærkes i kroppen. Alarmhjernen aktiveres og sender signal til kroppen om, at der er fare på færde. Kroppen reagerer med forøget alarmberedskab som hjertebanken, høj puls osv. Selvom der ikke er reel fare på færde føles det sådan. Kroppen gør klar til kamp eller flugt og sender signal tilbage til hjernen om at der fare på færde og der startes en selvforstærkende proces mellem krop og hjerne.

Du kan bremse den selvforstærkende proces ved hjælp af din vejtrækning. Læs mere under vejrtrækning.

Du kan også gribe fat den bekymrede tanke, og forsøge at flytte din opmærksomhed hen på en mere brugbar tanke. Det giver også ro.

Kroppen har sit eget system til at bremse reaktioner, der sættes i gang af Alarmhjernen. Vi får kontakt med dette bremsesystem via vejrtrækningen, der sætter en kile ind mellem Alarm- og Tænkehjernen. Vejrtrækning er et redskab til at få ro i kroppen, i tankerne og på Alarmhjernen.

Vejrtrækningsøvelser giver opmærksomhed på vejrtrækningen og holder samtidig andre tanker ude. Du træner din koncentration og evne til at fastholde opmærksomheden, når der sker meget omkring dig. Vejrtrækningsøvelser kan også bruges til at holde opmærksomheden væk fra skadelige tanker, så de ikke kommer til at fylde det hele. Hver gang du beslutter dig for at fokusere på din vejrtrækning, styrketræner du din opmærksomhed.

Du kan prøve et par vejrtrækningsøvelser, som beskrives under øvelser. Du vil formentlig opleve, at du får mere ro i kroppen, fordi puls og blodtryk falder efter 3-5 minutter. Det giver også ro i tankerne, når du retter opmærksomheden hen på vejrtrækningen og væk fra tankemylderet.

Hvis du ikke er vant til at være opmærksom på din vejrtrækning, kan det godt føles, som om det bliver besværligt at trække vejret, når du laver øvelserne. Så går du bare tilbage til din almindelige vejrtrækning i et halvt minuts tid, og så prøver du igen – det er ikke farligt.

Bevægelse og motion kan være mange ting, lige fra aktive pauser til lange løbeture, hård fysisk træning og cykelturen til og fra arbejdet. Det kan også være godt for vores velvære og trivsel at gå en tur i skoven. Al slags bevægelse og motion er godt for kroppen og tankerne. Kroppen danner en masse beroligende stoffer, når man bevæger sig. Jo mere, jo bedre, men lidt er også godt. 

Bevægelse og motion forebygger fysiske og psykiske sygdomme og giver længere levetid med bedre livskvalitet. Fysiske aktiviteter kan sætte gang i positive kædereaktioner. Når vi udvikler og mestrer færdigheder, oplever vi psykisk velvære, og det udløser velværestofferne dopamin og serotonin i hjernen. Ved hård træning udløses desuden smertestillende endorfiner. På denne måde aktiverer bevægelsesaktiviteter kroppens eget apotek af smertestillende og humørstimulerende stoffer – uden bivirkninger. De gode stoffer øger desuden adgangen til Tænkehjernen og vores evne til at lære, og dermed skabes et bedre udgangspunkt for at klare svære situationer – vores robusthed. 

Hvis du føler dig trist, stresset eller bekymret, er det ekstra vigtigt, at du kommer ud at røre dig. Prøv også at gøre det sammen med andre. Det styrker fællesskabet. 

Prøv at lægge mærke til, hvad der sker med dit humør, næste gang du er ude at bevæge dig.

Søvnen er vores fysiske og mentale restituering.

Hvis vi lider af søvnmangel over en længere periode, vil det kunne give problemer med hukommelse, koncentration og indlæring. Immunforsvaret svækkes, og manglende søvn kan forårsage overvægt og sygdom på lang sigt. 

Vi har et indre biologisk ur, som ca. hver anden time påvirker vores opmærksomhed og betyder, at vi har brug for hvile. Vi har ikke nødvendigvis behov for en lur men for en stille stund, hvor vi lige vender opmærksomheden indad, falder i staver, og kobler lidt fra. Selvom det kan virke overflødigt, er det vigtigt at tage dette behov for restituering alvorligt: Det understøtter vores helbred og hukommelse og modvirker stress. 

Hormonet oxytocin kaldes også kærlighedshormonet eller krammehormonet, fordi det fremmes af berøring. Oxytocin har en række meget vigtige funktioner.

For det første er hormonet livgivende. Udskillelsen af oxytocin medvirker til at gøre fødsler mulige, idet hormonet stimulerer veerne og får livmoderen til at trække sig sammen og dermed presse barnet ud gennem fødselskanalen. Samtidig bevirker oxytocin, at mælken løber til og gør moren i stand til at amme barnet.

Hos nybagte forældre er oxytocinniveauet særligt højt, hvilket medvirker til at styrke tilknytningen mellem mor og barn – og mellem far og barn. Oxytocinniveauet øges i både barn og forældre ved samvær, fysisk kontakt og leg. 

Også i andre perioder af livet gør oxytocin, at vi knytter os til andre mennesker. Studier viser, at vores oxytocinniveau kan øges af fysisk og følelsesmæssig kontakt, dvs. når vi oplever, at vi hører til i en gruppe og føler os trygge og elskede, fx i en vennegruppe.

Samtidig er oxytocin centralt for vores evne til omsorg og venlighed. Oxytocin bevirker, at vi er mere tilbøjelige til at udvise omsorg, og samtidig øges oxytocinniveauet af dét at udvise omsorg og venlighed overfor andre. 

Oxytocin styrker dermed “kærlighedsprocesser” i vores forskellige relationer til andre mennesker, og disse processer styrker igen oxytocinet. Altså en god cirkel.