HJERNEN
Her bliver du præsenteret for din hjerne, når den er i to forskellige tilstande. Når din hjerne er i sin helt almindelige afslappende tilstand, så kalder vi den for Tænkehjernen. Når du derimod er udsat for noget farligt eller oplever noget ubehageligt, så kalder vi din hjerne for Alarmhjerne (eller Hjernens 1-1-2).
Det kan være vigtigt for dig at vide, hvordan din hjerne fungerer. Det er både vigtigt i hverdagssituationer, men især når du står i en farlig situation eller når du har ubehagelige følelser. Så kan det være godt for dig at vide, hvordan du kan berolige dig selv.
Din hjerne er selvfølgelig meget mere kompleks end det bliver beskrevet her. Men forholdet mellem Tænkehjernen og Alarmhjernen er den funktion i hjernen, der har størst betydning for, hvordan vi håndterer livets udfordringer. Du kan læse mere nedenfor.
Farlige og ubehagelige situationer kan gøre vores Alarmhjerne overfølsom. Det betyder, at næste gang man er i en situation, der ligner ”det farlige,” så kan Alarmhjernen overreagere, så man bliver bange, vred eller ked af det – måske helt uden grund.
Det er naturligvis godt, at Alarmhjernen tager over, når man virkelig er i fare. Hvis man er i livsfare, så er der ikke tid til at tænke sig om. Der skal man reagere med det samme – forsvare sig eller se at komme væk. Men det er ikke så godt, hvis Tænkehjernen lukker ned, når der ikke er rigtig fare på færde. F.eks. hvis klappen går ned til eksamen eller man går i panik over noget, som faktisk slet ikke er farligt.
Det eneste man lærer, når man er i alarm – det er at være vagtsom i situationer, der ligner. Hvis éns Alarmhjernen er blevet overfølsom, så kan den provokeres bare ved at tænke på det ubehagelige. På den anden side – hvis man overbeskytter sig selv eller bliver overbeskyttet af andre, så tror Alarmhjernen, at ”alting” er farligt, og så bliver man sårbar.
Tanker til en Tænkepause – Alarmhjernen
Her er nogle enkle ting, man kan gøre, hvis Alarmhjernen er blevet overfølsom:
Pas på:
- Overvældende situationer, som aktiverer Alarmhjernen og gør det hele værre.
- Overbeskyttelse, som får Alarmhjernen til at tro, at alting er ”farligt”. Det gør én sårbar.
Det, man har brug for, er passende udfordringer. Når Tænkehjernen og Alarmhjernen hele tiden får passende udfordringer- hverken for store eller for små, så kan Tænkehjernen kontrollere Alarmhjernen, så der ikke går fejlalarmer ud. På den måde reducerer man gradvist overfølsomheden i Alarmhjernen.
Hvad er en passende udfordring?
Det er noget, som man kan, når man gør sig en lille smule umage.
Hvis man har en meget overfølsom Alarmhjernen, så er det vigtigt, at man øver sig med passende udfordringer hele tiden. Og det er ekstremt vigtigt, at udfordringerne hverken er overvældende eller overbeskyttende.
Man kan bruge kroppen, når man skal berolige Alarmhjernen:
Dyb rolig vejrtrækning er verdens bedste måde at berolige Alarmhjernen i akutte situationer. – Det kan bruges i enhver situation. Det er usynligt, og det har ingen bivirkninger. Det kræver ikke noget udstyr, det koster ikke noget, og vi kan det i forvejen.
Det er en god idé, at øve dyb rolig vejrtrækning, så det er noget, man gør pr. automatik, når man har brug for det.
Motion, lys og frisk luft er også en god ide. Det kan f.eks. være en god idé at gå en tur. Det aktiverer Hjernens Apotek, så der laves humørstoffer, der kan berolige Alarmhjernen og aktivere Tænkehjernen. Så bliver det nemmere at finde gode løsninger på problemer og udfordringer.