Tanker og tankebobler

Vi har tusindvis af tanker hver dag. Vi kan ikke forholde os til dem alle – det er hverken muligt eller nødvendigt. At tænke over sine tanker er én vej til at lære, at vi kan påvirke, hvordan vi tænker og føler, så tankerne ikke løber af med os. Vi har tanker, men vi er ikke vores tanker. Vores tanker former i høj grad vores følelser og påvirker, hvordan vi handler. Når vi har skadelige tanker med stærke følelser, og Alarmhjernen er aktiveret, bliver vi dårligere til at reflektere og se det store perspektiv. Vi kan øve os på hvordan vi tænker og derved blive bedre til at forstå og håndtere modgang. At blive bedre til at kontrollere sine tanker er en vigtig del af robusthed. 

I Robusthedsprogrammet opdeler vi tanker i to overordnede kategorier, der både siger noget om hvad tankerne handler om – deres indhold – og hvor meget de fylder. Vi kalder det for skadelige tanker og brugbare tanker, og de symboliseres med hhv. grå og grønne tankebobler.  

Derfor skal vi arbejde med vores tanker

Brugbare og skadelige tanker

Tankebobler

Vi bruger fysiske tankebobler i Robusthedsprogrammet. Fordi tanker kan være diffuse kan det være en hjælp at visualisere sine tanker ved hjælp af tankebobler og tankeboblerne er en måde at gøre det, der foregår inde i hjernen synligt. Mennesker i alle aldre ved hvad en tankeboble illustrerer. Ved at bruge disse simple symboler kan vi italesætte noget meget komplekst på en simpel måde, så alle kan være med.

Vi bruger grønne tankebobler til at illustrere de brugbare tanker og grå tankebobler til at illustrere de skadelige tanker. Det er vigtigt, at de grå og grønne bobler italesættes som skadelige og brugbare og ikke som positive og negative, da en brugbar tanke ikke altid er hverken glad eller positiv.

Ved at have et fælles sprog og nogle simple symboler, bliver det efterfølgende lettere at tale om tanker i mange hverdagssituationer.

Jo mere vi støtter hinanden i at opdage, vurdere og forholde sig til tanker, jo bedre bliver vi til at bruge tankerne som et værktøj til at klare svære situationer.

Videoer

Brug video i dit arbejde

Videoerne er tænkt som et supplement, som du kan bruge til at udbygge og understøtte det, du fortæller om robusthed. Da det til nogle af modulerne er nødvendigt med en meget præcis formulering, giver det dig mulighed for at fokusere på andre dele af din fremlæggelse.

Hvis du vælger at vise filmen til det pågældende tema, skal du sørge for at have adgang til fremviser/smartboard med internetadgang. 

Aldersgruppen 0-6 år

Når du underviser i Robusthedsprogrammet, er eksemplerne et vigtigt element, der anvendes for at understøtte læringen. Det er gennem levende og hverdagsrelaterede eksempler, at programmets anvendelsesmuligheder bliver tydelige for deltagerne. Samtidig er det også eksempler, der inspirerer og motiverer til, at deltagerne selv får lyst til at anvende programmet.

Det er ofte nemmest at anvende eksempler, som man selv har oplevet. Men vi har også samlet nogle eksempler, der kan anvendes på forskellige målgrupper, som du kan lade dig inspirere af.

Eksemplerne er aldersopdelt. Som underviser/formidler skal du forholde dig til, hvilken målgruppe de fagpersoner, du skal undervise, arbejder med, og på baggrund af dette tilpasse dine eksempler i undervisningen, så det er let for deltagerne at relatere til i forhold til egne arbejdsopgaver.

Vejledning i brug af eksempler

Case: biderier i børnehaven

Case: særligt behov

Case: bange for at børste tænder

Aldersgruppen 7-12 år

Når du underviser i Robusthedsprogrammet, er eksemplerne et vigtigt element, der anvendes for at understøtte læringen. Det er gennem levende og hverdagsrelaterede eksempler, at programmets anvendelsesmuligheder bliver tydelige for deltagerne. Samtidig er det også eksempler, der inspirerer og motiverer til, at deltagerne selv får lyst til at anvende programmet.

Det er ofte nemmest at anvende eksempler, som man selv har oplevet. Men vi har også samlet nogle eksempler, der kan anvendes på forskellige målgrupper, som du kan lade dig inspirere af.

Eksemplerne er aldersopdelt. Som underviser/formidler skal du forholde dig til, hvilken målgruppe de fagpersoner, du skal undervise, arbejder med, og på baggrund af dette tilpasse dine eksempler i undervisningen, så det er let for deltagerne at relatere til i forhold til egne arbejdsopgaver.

Vejledning i brug af eksempler

Eksempler: At bruge tankebobler

Eksempler: Hovedet fyldt med grå tanker

Case: bange for at starte i skole igen

Case: Når venskabet ikke er godt

Case: at komme op om morgenen

Case: bange for at komme i skole

Aldersgruppen 13-21 år

Når du underviser i Robusthedsprogrammet, er eksemplerne et vigtigt element, der anvendes for at understøtte læringen. Det er gennem levende og hverdagsrelaterede eksempler, at programmets anvendelsesmuligheder bliver tydelige for deltagerne. Samtidig er det også eksempler, der inspirerer og motiverer til, at deltagerne selv får lyst til at anvende programmet.

Det er ofte nemmest at anvende eksempler, som man selv har oplevet. Men vi har også samlet nogle eksempler, der kan anvendes på forskellige målgrupper, som du kan lade dig inspirere af.

Eksemplerne er aldersopdelt. Som underviser/formidler skal du forholde dig til, hvilken målgruppe de fagpersoner, du skal undervise, arbejder med, og på baggrund af dette tilpasse dine eksempler i undervisningen, så det er let for deltagerne at relatere til i forhold til egne arbejdsopgaver.

Vejledning i brug af eksempler

Eksempler: Triste tanker

Eksempler: Puberteten

Eksempler: At være god ved sig selv

Case: Spiser for meget usundt

Case: Bange for fremmede mennesker

Case: I det røde felt

Case: Nederlag

Voksne

Når du underviser i Robusthedsprogrammet, er eksemplerne et vigtigt element, der anvendes for at understøtte læringen. Det er gennem levende og hverdagsrelaterede eksempler, at programmets anvendelsesmuligheder bliver tydelige for deltagerne. Samtidig er det også eksempler, der inspirerer og motiverer til, at deltagerne selv får lyst til at anvende programmet.

Det er ofte nemmest at anvende eksempler, som man selv har oplevet. Men vi har også samlet nogle eksempler, der kan anvendes på forskellige målgrupper, som du kan lade dig inspirere af.

Eksemplerne er aldersopdelt. Som underviser/formidler skal du forholde dig til, hvilken målgruppe de fagpersoner, du skal undervise, arbejder med, og på baggrund af dette tilpasse dine eksempler i undervisningen, så det er let for deltagerne at relatere til i forhold til egne arbejdsopgaver.

Eksempel: Indsat

Eksemplet illustrerer hvordan man kan arbejde med tankebobler i praksis

En ung mand, indsat på institution, bliver præsenteret for tankeboblerne af en underviser. Det er meget diffust for den unge mand at snakke om skadelige og brugbare tanker. Underviseren prøver at forklare det ved at give tankeboblerne tal fx 1 og 2. At den unge mand skal flytte sin opmærksom fra tankeboble 1 til tankeboble 2 er stadig meget diffust for ham. Så siger underviseren, at han skal prøve at tænke på sine to favoritretter. Han nævner pizza og shawarma. Underviseren siger, at han skal prøve at flytte sin opmærksomhed fra den ene ret til den anden. Pludselig er det som om, at et lys går op for den unge mand, da han siger, at han for første gang i sit liv får en oplevelse af, hvad det vil sige at styre sine tanker.

Eksempel: Planlægning

Eksemplet illustrerer hvordan man kan arbejde med tankebobler i praksis

Morten har arrangeret et arrangement for sin gamle vennegruppe. De skal være sammen en hel dag og lave en række forskellige aktiviteter. Det hele går godt, de hygger sig og har det sjovt. Som det sidste punkt på dagen, skal de spise middag på en ny restaurant. Morten har glædet sig meget. Da de ankommer til restauranten, er der ikke reserveret et bord. Morten finder ud af, at han har reserveret bord til en forkert dato. De finder en anden god restaurant i nærheden, men Morten bliver ved med at ærgre sig. Selvom det har været en god dag, fylder den mindre fejl meget i hans bevidsthed. Det er en skadelig tanke, som fylder mere end de brugbare tanker om en fælles vellykket dag. Det er et hverdagseksempel, men det illustrerer, at I dette tilfælde kunne det være godt, at Morten kendte til brugbare og skadelige tanker, så han kunne flytte sin opmærksomhed til de brugbare.

Eksempel: Bekymring efter influenza

Eksemplet viser hvordan man kunne bruge tankebobler i praksis

Pia er lige vendt tilbage fra jobbet efter en ordentlig omgang influenza. Lige efter har hun også haft syge børn et par dage og hun ved at det er en travl periode på jobbet. En morgen på vej til kaffemaskinen passerer chefen hende uden at sige godmorgen. Det går Pia meget på og hun tænker at hun er nok er blevet upopulær, fordi hun har været syg. Hun rammes af frygt for at blive fyret, når de kommer til næste sparerunde. Til frokost får hun fortalt om oplevelsen med chefen til en god kollega, som får talt Pia ned og som fortæller at chefen selv har været presset af mange grunde, og at han overfor alle har været lidt kort for hovedet. Selvom Pia selvfølgelig synes det er synd for chefen, får det hende til at ånde lettet op, da hun nu bedre forstår, hvorfor der ikke lige blev hilst om morgenen. Når muligheden byder sig, vil hun stikke hovedet ind til chefen og hører om der er noget hun kan gøre.

Øvelser

Vi har samlet en række øvelser vi synes passer godt til dette modul. Du kan opleve at øvelserne går igen i andre moduler, det betyder blot at de kan anvendes med forskellige formål.

Hvis du gennem dit arbejde med robusthed selv finder på gode øvelser, så vil vi meget gerne høre om dem. Vi arbejder hele tiden på at udvikle og optimere indholdet her på hjemmesiden, så gode eksempler er hjerteligt velkommen.

Send en mail med en beskrivelse af dit eksempel til cf@sundkom.dk. Måske bliver dit eksempel en del af Robusthedsprogrammet.

Gruppedrøftelse: Hvorfor skal vi arbejde med dette modul?

For at starte implementeringsarbejdet, er det særdeles brugbart at få deltagerne til at debattere, hvordan dette kan anvendes i praksis. Her finder du en liste med inspiration til gode spørgsmål til debat. Vælg de spørgsmål, du vurderer er relevante for jer og tilpas dem til jeres kontekst.

Du kan også selv finde på spørgsmål, hvis du ikke finder det, du skal bruge her.

Når du lægger op til debat blandt deltagerne, er der forskellige måder at gribe det an på. Nedenstående er et par bud på, hvordan du kan skabe en livlig debat, hvor så mange som muligt byder ind.

Din opgave er her at sætte rammen for debatten og være ordstyrer.

  • Del gruppen op i mindre grupper på 3-5 deltagere og stil dem hver et spørgsmål, de skal debattere. Herefter fremlægger grupperne i plenum.
  • Stil hele gruppen et spørgsmål og bed dem drøfte spørgsmålet to og to i et par minutter. Inviter herefter til debat i plenum. Gentag med flere spørgsmål.
  • Lav brainstorm på en flip-over ud fra et konkret spørgsmål.

Spørgsmål til gruppedrøftelse

  • Du kan vælge at stille et, flere, alle spørgsmål eller selv formulere nogle andre, der passer ind i jeres gruppe til videre debat.
  • Del deltagerne op to og to og lad dem tale et par minutter om hvert spørgsmål. Bring herefter spørgsmålet til debat i plenum.
  • Del deltagerne op i grupper på 3-6 personer og lad dem komme med svar på spørgsmålene på en planche.

Tilpas spørgsmål og form til den tid, I har til rådighed.

Spørgsmål:

Beskriv en situation i hverdagen, hvor arbejdet med Tankebobler er relevant.

  • Hvad får målgruppen ud af at arbejde med Tankebobler i denne situation?

Beskriv en situation fra hverdagen, hvor arbejdet med Tankebobler er svært.

  • Hvorfor er det svært i denne situation?
  • Kan situationen tilpasses, så arbejdet med Tankebobler bliver lettere?
  • Hvorfor er arbejdet med Tankebobler relevant for jeres målgruppe?

Evt.

  • Hvilke problemer kan ses i arbejdet med Tankebobler?
  • Hvordan kan problemerne løses?
  • Hvad kan arbejdet med Tankebobler gøre for jeres målgruppe?

Procedure til alle kritiske situationer

Tre positive

Fra tanke til tanke

Vurder en tanke

Historie om tankebobler

Speedtalk tankebobler

Mig

Tankefælder

Tankefælder

Tankefælder er en type negative, automatiske tanker, som er helt almindelige og vi har mange af dem hver dag. Vi kalder dem ”fælder”, fordi vores hang til det negative gør, at de ikke får hele billedet med, men kun zoomer ind på det negative og sier det positive fra – og derfor er tankefælder også en slags skadelige tanker. Vores tankefælder er ureflekterede og er især udbredte, når vi er lidt under pres, eller har det skidt, og vi ikke har optimal adgang til vores Tænkehjerne. Jo bedre vi kender vores egne tanker, altså jo bedre vi er til at mentalisere, jo nemmere er det at blive opmærksom på tankefælderne, og at komme ud af dem igen.

Der er flere forskellige typer tankefælder, og vi har typisk nogle typer, vi er særligt glade for. Her er et par eksempler:

Tankelæsning: Tankelæsning kan gå to veje: Vi tror, vi kan regne ud, hvad andre tænker, og vi tror at andre, kan regne ud hvad vi selv tænker. Det betyder, at vi kan tage fejl af både andres og vores virkelighed. Når tankefælder er rettet mod andre, antager vi, at vi ved, hvad der foregår, men uden at spørge ind. Vi tror måske, at en kollega er sur, fordi hun svarer kortfattet og ikke kigger op, når vi taler til hende. Men vi ved faktisk ikke, om det er fordi hun er koncentreret om dét hun laver, har travlt, er ked af det eller andet. Det kan give anledning til misforståelser, hvis vi glemmer at spørge ind, og unødige bekymringer og negative følelser. Tankefælder rettet mod os selv sker typisk i sammenhænge med mennesker, som vi er tæt på, og som vi har en uudtalt forventning om, kan regne os ud, uden vi behøver at forklare os. Det kan være, at vi regner med, at dem derhjemme forstår, at vi gerne vil have hjælp, når vi går i gang med at lave aftensmad, og at vi så bliver irriterede, når den ønskede hjælp udebliver. For begge typer tankefælder gælder det, at vi kan undgå dem ved at tænke os om og være mere tydelige. Enten forklare os selv og at vi gerne vil have hjælp, eller spørge ind til kollegaen – måske har hun faktisk brug for hjælp til noget, og ikke en kollega, som vender sig væk.

Forhastede konklusioner: Minder lidt om tankelæsning rettet mod andre. Når vi drager forhastede konklusioner, overser vi delelementer i en situation og ender med en ensidig og negativ forklaring. Det kan være, at du bliver kaldt til samtale med din chef, og at du på forhånd tror du har regnet ud, at det må være fordi hun er utilfreds med dig, eller værre – at du bliver sagt op. Det kan give anledning til en masse bekymringer og negative følelser inden samtalen. Men hvis du tænker lidt mere over det, kunne der være en række andre, og mere sandsynlige, forklaringer på indkaldelsen. Måske har du overset, at det er tid til en almindelig MUS-samtale, det kan dreje det sig om en faglig drøftelse, eller nogle nye arbejdsopgaver.

Tunnelsyn: Når vi har tunnelsyn, fokuserer vi udelukkende på dét ene, som går galt eller er problematisk. Vi mister dermed både det store perspektiv og alle nuancerne. Hvis vi har tunnelsyn, zoomer vi ind, på den ene negative episode, som så kommer til at overskygge alt det andet. Du har måske haft en dag på arbejdet, hvor du både har hygget dig til frokosten med dine kollegaer, du har nået de opgaver du havde planlagt, og tingene er gået som ønsket. Men så er der lige én oplevelse, som ødelægger det hele og fylder, ude af proportioner. Det er måske en sur forælder, der igen har brokket sig, en mail med en opgave, du ikke har lyst til at løse, eller noget andet. Det bliver så den oplevelse, som hænger ved og som er dét du fortæller om, når du kommer hjem og vender dagen med dem derhjemme, eller som rumsterer i hovedet og gør dig i dårligt humør.

Én dårlig oplevelse overskygger alt det andet. Fx en ok dag på jobbet, men en uoverensstemmelse med en forælder fylder det hele, når du kommer hjem.

MEN: Du glemmer alt det gode, der er foregået og som måske har fyldt 90% af dagen

  • Diskutér to og to, hvilke tankefælder I typisk falder i på arbejdet.
  • Overvej, hvordan det påvirker, hvordan I har det, og hvordan I håndterer situationen
  • Diskutér, hvad I kan gøre for at undgå at falde i fælderne, eller komme videre igen

Link til Tankefælder

Download PDF her

Gør det usynlige synligt 2

Tankememory

Energi i hverdagen

Når det positive er væk

Rollespil - en konflikt

Cases

En case er en problemstilling man kan bruge som udgangspunkt for at arbejde med Robusthedsprogrammet. En case indeholder ikke en løsning, men har alene det formål, at man i en drøftelse af mulige vinkler og løsninger bringer programmets viden og værktøjer i spil.

Vi arbejder hele tiden på at udvikle og optimere indholdet på materialesamlingen, så gode idéer og input er meget velkomne. Hvis du har en case eller en øvelse fra dit arbejde i praksis som kunne være relevant for andre, der arbejder med Robusthedsprogrammet, vil vi meget se den og eventuelt lægge den op her på materialesamlingen. Husk at alt hvad du sender til os skal anonymiseres.

Send en mail med en beskrivelse af din øvelse til cf@sundkom.dk, så kan din øvelse måske blive en del af robusthedsprogrammet.

Rollespil - en konflikt