Robuste fællesskaber

Mennesker har et grundlæggende behov for at høre til og for at være del af et fællesskab. Det er helt afgørende for vores fysiske og mentale sundhed, vores trivsel og robusthed at vi har gode relationer, og at vi oplever samhørighed med andre i fællesskaber. Og fordi relationer er helt afgørende for vores robusthed, bliver mentalisering særlig vigtigt.

Evnen til at mentalisere er helt central for at kunne forstå og være sammen med både sig selv og andre. Derfor er mentalisering en forudsætning for at være sammen med og samarbejde med andre på en god måde – både når der er uenigheder, og når vi skal være sammen med nogle, vi er meget forskellige fra.

Omvendt kan man også sige, at vi ved at være sammen med andre, træner vores mentaliseringsevne. Men uanset hvordan vi vender det, er mentalisering og fællesskaber tæt forbundet og vigtige for vores robusthed.

Beskrivelse af robuste fællesskaber

Beskrivelse af robuste fællesskaber

Allerede fra vi fødes, er vi afhængige af at være sammen med andre for at overleve. Modsat andre pattedyr er vi ikke færdigudviklede fra fødslen, men bruger år på modningsprocessen sammen med vores omsorgsgivere. Det er ikke kun vores fysiske overlevelse, som bliver sikret, men også vores mentale udvikling afhænger af samspillet med en omsorgsperson. Man kan sige, at vores hjerne udvikles via kontakten med omsorgspersonen og kvaliteten af samspillet er derfor vigtig: Det er netop samspillet som modner og former hjernen, og danner grobund for udviklingen af tilknytning, mentalisering, selvregulering og sociale kompetencer. (Det betyder altså, at vores evne til at indgå i relationer med andre grundlægges her og hænger tæt sammen med udviklingen af vores evne til at forstå os selv og andre, vores evne til at regulere vores følelser og adfærd og til at udtrykke os på en socialt hensigtsmæssig måde.) Vi udvikler os altså på afgørende vis ved at være sammen med andre.

Afhængigheden af andre fortsætter resten af livet, men i mindre konkret form. Som voksne er vi ikke afhængige af andre for at overleve fysisk, og vores kultur og samfund i dag har ikke samme kollektive strukturer som tidligere. Vores psykologiske behov for nærvær er dog uændret, og vi har udbredte ensomheds- og trivselsproblematikker. Vi har stadig brug for andre mennesker for at trives. Opfyldes behovene ikke får det betydning for vores trivsel og vores mentale og fysiske sundhed.

På samme vis som individet har brug for fællesskaber, er robusthed heller ikke at finde i individet alene, men skabes netop i samspillet mellem individet og dets omgivelser – fra den første omsorg til den beskyttende effekt i vores voksne relationer. Vi har brug for at være del af både små og store fællesskaber, og vi kan ikke være robuste, hvis vi står alene eller er del af utrygge eller dårlige fællesskaber.

I Robusthedsprogrammet sættes der derfor fokus på at øge mentaliseringsevnen som indgang til at kunne indgå i gode relationer, og derved opbygge robusthed.

Derfor skal vi arbejde med robuste fællesskaber

Derfor skal vi arbejde med robuste fællesskaber

Som beskrevet under robusthed udvikles vores robusthed i samspillet med vores omgivelser. Derfor er det helt afgørende at vi har gode relationer og er del af trygge fællesskaber for at trives og komme igennem livets små og store udfordringer. Relationer og fællesskaber fungerer som en slags følelsesmæssig buffer, når vi møder modgang, og gør os i stand til at håndtere modgang, fordi vi gradvis opbygger robusthed gennem nære relationer.

Langt de fleste udvikler en god mentaliseringsevne gennem det tidlige samspil og får derfor et godt udgangspunkt for at være sammen med sig selv og særligt andre på en god måde. Nogle kan være lidt på bagkant, hvis de vokser op med forældre, som er ustabile (fx pga. misbrug eller psykiske problemer) og ikke er i stand til at tilbyde barnet det trygge samspil. Men her kan andre, det kan være en pædagog, en lærer eller et familiemedlem, træde til og hjælpe barnet tilbage på sporet gennem et mentaliserende, stabilt samvær.

Hvis vi er i utrygge fællesskaber, eller føler os udenfor fællesskabet, aktiveres vores alarmsystem og skruer samtidig ned for mentaliseringsevnen. Det oplever vi alle sammen af og til, men det slider os, hvis vi hele tiden går rundt og er lidt i alarm, fx hvis vi føler os ensomme og udenfor fællesskaberne omkring os.

Derfor sætter Robusthedsprogrammet fokus på, hvordan man kan understøtte og udvikle gode relationer og fællesskaber og vigtigheden af at træne mentaliseringevnen.

Vi er alle sammen del af mange forskellige fællesskaber og det er vigtigt, at vi lærer at indgå i dem. Nogle af vores fællesskaber kan vi selv vælge. Men en del andre fællesskaber vælger vi ikke selv – i hvert fald ikke alle andre, der er med i fællesskabet. Og de kan måske være sværere at være del af. Vi er del af fællesskaber i skoler, på uddannelser, arbejdspladser, i fritidslivet og online, i byer og i samfund. Også familien kan ses som et fællesskab, vi ikke selv har valgt. Listen er lang. Vi skal derfor kunne være sammen med mange forskellige mennesker og på mange forskellige måder.

I robuste fællesskaber er der tolerance og forskellighed ses som en fordel. Vi kan mere, når vi er sammen, og vi bringer forskellige kompetencer og perspektiver i spil. Man kan sammenligne det med et fodboldhold, hvor der også er brug for at kunne noget forskelligt – spille forsvar, være hurtig, eller at være god på mål. Et fodboldhold, hvor alle kun er gode forsvarsspillere, vil ikke klare sig så godt som et mere sammensat hold. Og det samme gælder også i robuste fællesskaber – i klassen, på arbejdslivet, i familien eller endda i samfundet.

Videoer

Brug video i dit arbejde

Videoerne er tænkt som et supplement, som du kan bruge til at udbygge og understøtte det, du fortæller om robusthed. Da det til nogle af modulerne er nødvendigt med en meget præcis formulering, giver det dig mulighed for at fokusere på andre dele af din fremlæggelse.

Hvis du vælger at vise filmen til det pågældende tema, skal du sørge for at have adgang til fremviser/smartboard med internetadgang.

Robuste fællesskaber

https://www.youtube.com/watch?v=8TwuIP_lrXM

Aldersgruppen 0-6 år

Når du underviser i Robusthedsprogrammet, er eksemplerne et vigtigt element, der anvendes for at understøtte læringen. Det er gennem levende og hverdagsrelaterede eksempler, at programmets anvendelsesmuligheder bliver tydelige for deltagerne. Samtidig er det også eksempler, der inspirerer og motiverer til, at deltagerne selv får lyst til at anvende programmet.

Det er ofte nemmest at anvende eksempler, som man selv har oplevet. Men vi har også samlet nogle eksempler, der kan anvendes på forskellige målgrupper, som du kan lade dig inspirere af.

Eksemplerne er aldersopdelt. Som underviser/formidler skal du forholde dig til, hvilken målgruppe de fagpersoner, du skal undervise, arbejder med, og på baggrund af dette tilpasse dine eksempler i undervisningen, så det er let for deltagerne at relatere til i forhold til egne arbejdsopgaver.

Vejledning i brug af eksempler

Eksempler: Biderier i børnehaven

Eksempler: Daginstitution med fokus på forskelligheder

Case: At slå de andre børn

Aldersgruppen 7-12 år

Når du underviser i Robusthedsprogrammet, er eksemplerne et vigtigt element, der anvendes for at understøtte læringen. Det er gennem levende og hverdagsrelaterede eksempler, at programmets anvendelsesmuligheder bliver tydelige for deltagerne. Samtidig er det også eksempler, der inspirerer og motiverer til, at deltagerne selv får lyst til at anvende programmet.

Det er ofte nemmest at anvende eksempler, som man selv har oplevet. Men vi har også samlet nogle eksempler, der kan anvendes på forskellige målgrupper, som du kan lade dig inspirere af.

Eksemplerne er aldersopdelt. Som underviser/formidler skal du forholde dig til, hvilken målgruppe de fagpersoner, du skal undervise, arbejder med, og på baggrund af dette tilpasse dine eksempler i undervisningen, så det er let for deltagerne at relatere til i forhold til egne arbejdsopgaver.

Vejledning i brug af eksempler

Eksempel: Mobbet i skolen

Eksempel: Klasse med konflikter

Case: Mobning på SMS

Aldersgruppen 13-21 år

Når du underviser i Robusthedsprogrammet, er eksemplerne et vigtigt element, der anvendes for at understøtte læringen. Det er gennem levende og hverdagsrelaterede eksempler, at programmets anvendelsesmuligheder bliver tydelige for deltagerne. Samtidig er det også eksempler, der inspirerer og motiverer til, at deltagerne selv får lyst til at anvende programmet.

Det er ofte nemmest at anvende eksempler, som man selv har oplevet. Men vi har også samlet nogle eksempler, der kan anvendes på forskellige målgrupper, som du kan lade dig inspirere af.

Eksemplerne er aldersopdelt. Som underviser/formidler skal du forholde dig til, hvilken målgruppe de fagpersoner, du skal undervise, arbejder med, og på baggrund af dette tilpasse dine eksempler i undervisningen, så det er let for deltagerne at relatere til i forhold til egne arbejdsopgaver.

Vejledning i brug af eksempler

Eksempel: Pigebande

Eksempel: Fokus på karakterer

Case: En gruppe drenge

Case: Vil ikke fællesskabet

Case: Elev har det svært

Case: Dreng finder ikke undervisningen brugbar

Case: Præstationsangst

Voksne

Når du underviser i Robusthedsprogrammet, er eksemplerne et vigtigt element, der anvendes for at understøtte læringen. Det er gennem levende og hverdagsrelaterede eksempler, at programmets anvendelsesmuligheder bliver tydelige for deltagerne. Samtidig er det også eksempler, der inspirerer og motiverer til, at deltagerne selv får lyst til at anvende programmet.

Det er ofte nemmest at anvende eksempler, som man selv har oplevet. Men vi har også samlet nogle eksempler, der kan anvendes på forskellige målgrupper, som du kan lade dig inspirere af.

Eksemplerne er aldersopdelt. Som underviser/formidler skal du forholde dig til, hvilken målgruppe de fagpersoner, du skal undervise, arbejder med, og på baggrund af dette tilpasse dine eksempler i undervisningen, så det er let for deltagerne at relatere til i forhold til egne arbejdsopgaver.

Eksempel: Temadag

Eksemplet illustrerer hvordan man kan arbejde med robuste fællesskaber

På en arbejdsplads har man i længere tid oplevet udfordringer i forhold til mental sundhed. Der bliver snakket i krogene og enkelte føler sig udenfor. Det bliver til et personalemøde besluttet, at der skal afholdes en fælles temadag, hvor øvelser fra robusthedsprogrammet anvendes. I begyndelse er der modstand fra deltagerne, da de ikke mener, at temadagen og øvelser kan gavne. Men i løbet af dagen åbner deltagerne sig mere op. Især er øvelsen spørg, svar og byt med til at hjælpe kollegerne med at se gode ting ved arbejdspladsen og hvordan de kan hjælpe hinanden. Temadagen var ikke et quick fix, men deltagerne fik øjnene op for hinanden og bedre forståelse.

Eksempel: Nye sociale relationer

Eksemplet illustrerer hvordan man kan arbejde med robuste fællesskaber

Birte oplever tristhed i hendes fritid. Hun bor alene, da hun er enlig og børnene er flytte hjemmefra. Hun elsker sit arbejde, men i hendes fritid mangler hun meningsfuldt indhold. Birte søger nye fællesskaber, og melder sig derfor til den lokale forening. Her oplever hun et stærkt fællesskab om en fælles opgave, og hun får nye sociale relationer.

Øvelser

Vi har samlet en række øvelser vi synes passer godt til dette modul. Du kan opleve at øvelserne går igen i andre moduler, det betyder blot at de kan anvendes med forskellige formål.

Hvis du gennem dit arbejde med robusthed selv finder på gode øvelser, så vil vi meget gerne høre om dem. Vi arbejder hele tiden på at udvikle og optimere indholdet her på hjemmesiden, så gode eksempler er hjerteligt velkommen.

Send en mail med en beskrivelse af dit eksempel til cf@sundkom.dk. Måske bliver dit eksempel en del af Robusthedsprogrammet.

Gruppedrøftelse: Hvorfor skal vi arbejde med dette modul?

For at starte implementeringsarbejdet, er det særdeles brugbart at få deltagerne til at debattere, hvordan dette kan anvendes i praksis. Her finder du en liste med inspiration til gode spørgsmål til debat. Vælg de spørgsmål, du vurderer er relevante for jer og tilpas dem til jeres kontekst.

Du kan også selv finde på spørgsmål, hvis du ikke finder det, du skal bruge her.

Når du lægger op til debat blandt deltagerne, er der forskellige måder at gribe det an på. Nedenstående er et par bud på, hvordan du kan skabe en livlig debat, hvor så mange som muligt byder ind.

Din opgave er her at sætte rammen for debatten og være ordstyrer.

  • Del gruppen op i mindre grupper på 3-5 deltagere og stil dem hver et spørgsmål, de skal debattere. Herefter fremlægger grupperne i plenum.
  • Stil hele gruppen et spørgsmål og bed dem drøfte spørgsmålet to og to i et par minutter. Inviter herefter til debat i plenum. Gentag med flere spørgsmål.
  • Lav brainstorm på en flip-over ud fra et konkret spørgsmål.

Spørgsmål til gruppedrøftelse

  • Du kan vælge at stille et, flere, alle spørgsmål eller selv formulere nogle andre, der passer ind i jeres gruppe til videre debat.
  • Del deltagerne op to og to og lad dem tale et par minutter om hvert spørgsmål. Bring herefter spørgsmålet til debat i plenum.
  • Del deltagerne op i grupper på 3-6 personer og lad dem komme med svar på spørgsmålene på en planche.

Tilpas spørgsmål og form til den tid, I har til rådighed.

Spørgsmål:

Beskriv en situation i hverdagen, hvor arbejdet med Robuste fællesskaber er relevant.

  • Hvad får målgruppen ud af at arbejde med Robuste fællesskaber i denne situation?

Beskriv en situation fra hverdagen, hvor arbejdet med Robuste fællesskaber er svært.

  • Hvorfor er det svært i denne situation?
  • Kan situationen tilpasses, så arbejdet med Robuste fællesskaber bliver lettere?
  • Hvorfor er arbejdet med Robuste fællesskaber relevant for jeres målgruppe?

Evt.

  • Hvilke problemer kan ses i arbejdet med Robuste fællesskaber ?
  • Hvordan kan problemerne løses?
  • Hvad kan arbejdet med Robuste fællesskaber gøre for jeres målgruppe?

Spørg, svar, byt til unge

Varighed: 20 – 30 minutter

Målgruppe: 10 år – voksen

Formål: At få alle i gruppen til at tænke tanker om egne tanker og handlinger. Tale om hvordan vi i gruppen styrker det robuste fællesskab samt sætte fokus på, hvordan vi bliver bedre til at håndtere konflikter

Forberedelse: Vedhæftede PDF fil kan bruges til øvelsen (klippes ud og deles ud)

DOWNLOAD PDF HER

Sådan gør du:

Øvelsen skal få alle til at engagere sig og få sat ord på egne kompetencer og udviklingssider. Der arbejdes med spørgsmål, som fremmer den positive tilgang. Alle kommer til at tale, så ingen er udenfor. Metoden tiltaler børn og unge, der ikke bryder sig om at sige noget med foran et stort publikum.

  • Alle samles på gulvet og får udleveret en strimmel med et spørgsmål
  • Deltagerne går rundt blandt hinanden og skal nu finde en partner at stille spørgsmålet
  • Når begge parter har svaret på hinandens spørgsmål byttes spørgsmål
  • Deltagerne går igen rundt, og de finder selv en ny partner hver gang, de er færdige
  • Saml evt. op ved at spørge, om der var overraskende svar. Hvad kan vi gøre for at blive endnu bedre til at passe på hinanden?

Spørgsmålene kan anvendes som de er, eller du kan selv supplere med spørgsmål, der taler ind i temaer, der i forvejen arbejdes med.

Kan vi stole på hinanden

Robuste fællesskaber

Vær dig selv

Hvor går grænsen

Spørg, svar og byt

Tillidsfaldet

Er du ude eller inde

Kig og byt

Tegn en tegning af en tegning

Tæl til 20

Håndtrykket

Storyboard

Familier

Cases

En case er en problemstilling man kan bruge som udgangspunkt for at arbejde med Robusthedsprogrammet. En case indeholder ikke en løsning, men har alene det formål, at man i en drøftelse af mulige vinkler og løsninger bringer programmets viden og værktøjer i spil.

Vi arbejder hele tiden på at udvikle og optimere indholdet på materialesamlingen, så gode idéer og input er meget velkomne. Hvis du har en case eller en øvelse fra dit arbejde i praksis som kunne være relevant for andre, der arbejder med Robusthedsprogrammet, vil vi meget se den og eventuelt lægge den op her på materialesamlingen. Husk at alt hvad du sender til os skal anonymiseres.

Send en mail med en beskrivelse af din øvelse til cf@sundkom.dk, så kan din øvelse måske blive en del af robusthedsprogrammet.

Vejledning i at vælge en øvelse

Kan vi stole på hinanden

Robuste fællesskaber

Vær dig selv

Hvor går grænsen

Spørg, svar og byt

Tillidsfaldet

Er du ude eller inde

Kig og byt

Tegn en tegning af en tegning

Tæl til 20

Håndtrykket

Storyboard

Familier

Vejledning i brug af spørgsmål

For at starte implementeringsarbejdet, er det særdeles brugbart at få deltagerne til at debattere, hvordan dette kan anvendes i praksis. Her finder du en liste med inspiration til gode spørgsmål til debat. Vælg de spørgsmål, du vurderer er relevante for jer og tilpas dem til jeres kontekst.

Du kan også selv finde på spørgsmål, hvis du ikke finder det, du skal bruge her.

Når du lægger op til debat blandt deltagerne, er der forskellige måder at gribe det an på. Nedenstående er et par bud på, hvordan du kan skabe en livlig debat, hvor så mange som muligt byder ind.

Din opgave er her at sætte rammen for debatten og være ordstyrer.

  • Del gruppen op i mindre grupper på 3-5 deltagere og stil dem hver et spørgsmål, de skal debattere. Herefter fremlægger grupperne i plenum.
  • Stil hele gruppen et spørgsmål og bed dem drøfte spørgsmålet to og to i et par minutter. Inviter herefter til debat i plenum. Gentag med flere spørgsmål.
  • Lav brainstorm på en flip-over ud fra et konkret spørgsmål.

Spørgsmål

  • Du kan vælge at stille et, flere, alle spørgsmål eller selv formulere nogle andre, der passer ind i jeres gruppe til videre debat.
  • Del deltagerne op to og to og lad dem tale et par minutter om hvert spørgsmål. Bring herefter spørgsmålet til debat i plenum.
  • Del deltagerne op i grupper på 3-6 personer og lad dem komme med svar på spørgsmålene på en planche.

Tilpas spørgsmål og form til den tid, I har til rådighed.

Spørgsmål:

Beskriv en situation i hverdagen, hvor arbejdet med Robuste fællesskaber er relevant.

  • Hvad får målgruppen ud af at arbejde med Robuste fællesskaber i denne situation?

Beskriv en situation fra hverdagen, hvor arbejdet med Robuste fællesskaber er svært.

  • Hvorfor er det svært i denne situation?
  • Kan situationen tilpasses, så arbejdet med Robuste fællesskaber bliver lettere?
  • Hvorfor er arbejdet med Robuste fællesskaber relevant for jeres målgruppe?

Evt.

  • Hvilke problemer kan ses i arbejdet med Robuste fællesskaber ?
  • Hvordan kan problemerne løses?
  • Hvad kan arbejdet med Robuste fællesskaber gøre for jeres målgruppe?