Om modulet

Vi lærer mest og udvikler os bedst, når vi får passende udfordringer. Når vi får passende udfordringer, skal vi gøre os umage, og når vi lykkes, opbygger det vores ressourcer og tro på os selv. I Robusthedsprogrammet handler passende udfordringer særligt om den udvikling og læring, som gør os bedre til at mentalisere.

Kort beskrivelse af passende udfordringer

Beskrivelse af passende udfordringer

Derfor skal vi arbejde med passende udfordringer

Man kan træne hjernen til at blive bedre til at klare udfordringer, hvis man sørger for, at den møder den rigtige type af udfordringer. Når vi får passende udfordringer, som hverken er for store eller for små, kan Tænkehjernen kontrollere Alarmhjernen, så den ikke aktiveres uden grund.

Når man har klaret en svær situation eller opgave, giver Tænkehjernen besked til Alarmhjernen: “Det var ikke så farligt endda,” hvilket betyder, at man kan møde lignende situationer med større ro i sindet.

Ny beskrivelse af passende udfordringer

Beskrivelse af passende udfordringer 

Livet er fyldt med små og store udfordringer, og to mennesker kan opleve den samme udfordring helt forskelligt. For den ene kan udfordringen være for let og for den anden, kan den være helt uoverskuelig. Hvornår en udfordring er passende afhænger nemlig af vores forudsætninger og tidligere erfaringer med at klare udfordrende situationer og begivenheder.  

En passende udfordring er dér, hvor udfordringen ligger lige præcis på toppen af, hvad vi kan klare (– ofte med hjælp fra omgivelserne.) Og når vi klarer udfordringen, opbygger vi vores ressourcer yderligere. På den måde får vi succesoplevelser og erfaringer, vi kan trække på, når vi møder en lidt større udfordring senere hen. Men den nye udfordring vil opleves som passende, fordi vores grundlag for at klare den er blevet større. Når en udfordring er passende, trives vi og lærer bedst, og det giver lyst og mod til at lære mere. 

Er udfordringen omvendt for stor, bliver vi lettere slået ud og vi lærer mindre eller slet ikke noget. 

Vores hjerne påvirkes naturligt nok forskelligt afhængigt af graden af udfordring, vi møder. Hvis udfordringen er for stor og vi oplever at vi ikke kan magte den, aktiveres Alarmhjernen og Tænkehjernen fungerer derfor dårligt. Er vi for meget i alarm, kan vi ikke tænke os ordentligt om eller udnytte de kompetencer man allerede har. 

Er udfordringen derimod passende, er der god adgang til Tænkehjernen. Vi kan mentalisere og derfor bedre se det store perspektiv og træffe gode beslutninger eller finde gode løsninger. Men fordi vi også skal anstrenge os lidt for at klare udfordringen, er Alarmhjernen lige netop aktiveret nok til at holde os årvågne og lidt på dupperne. Dog ikke mere end at vi oplever at kunne klare situationen, hvis vi gør os umage. 

Videoer

Brug video i dit arbejde

Videoerne er tænkt som et supplement, som du kan bruge til at udbygge og understøtte det, du fortæller om robusthed. Da det til nogle af modulerne er nødvendigt med en meget præcis formulering, giver det dig mulighed for at fokusere på andre dele af din fremlæggelse.

Hvis du vælger at vise filmen til det pågældende tema, skal du sørge for at have adgang til fremviser/smartboard med internetadgang. 

Ny mølle

https://www.youtube.com/watch?v=1Eue2EkMDV4

Vestergaardsskolen

https://www.youtube.com/watch?v=SBE1sZmsf2o

Jacob flytter stol på legepladsen

[/wpmem_logged_in]

0-6 år

Når du underviser i Robusthedsprogrammet, er eksemplerne et vigtigt element, der anvendes for at understøtte læringen. Det er gennem levende og hverdagsrelaterede eksempler, at programmets anvendelsesmuligheder bliver tydelige for deltagerne. Samtidig er det også eksempler, der inspirerer og motiverer til, at deltagerne selv får lyst til at anvende programmet.

Det er ofte nemmest at anvende eksempler, som man selv har oplevet. Men vi har også samlet nogle eksempler, der kan anvendes på forskellige målgrupper, som du kan lade dig inspirere af.

Eksemplerne er aldersopdelt. Som underviser/formidler skal du forholde dig til, hvilken målgruppe de fagpersoner, du skal undervise, arbejder med, og på baggrund af dette tilpasse dine eksempler i undervisningen, så det er let for deltagerne at relatere til i forhold til egne arbejdsopgaver.

Vejledning i brug af eksempler

Eksempel: Familien Hansen

Eksempel: Aflevering i børnehaven

Case: Bange for fluer

Case: Særligt behov

7-12 år

Når du underviser i Robusthedsprogrammet, er eksemplerne et vigtigt element, der anvendes for at understøtte læringen. Det er gennem levende og hverdagsrelaterede eksempler, at programmets anvendelsesmuligheder bliver tydelige for deltagerne. Samtidig er det også eksempler, der inspirerer og motiverer til, at deltagerne selv får lyst til at anvende programmet.

Det er ofte nemmest at anvende eksempler, som man selv har oplevet. Men vi har også samlet nogle eksempler, der kan anvendes på forskellige målgrupper, som du kan lade dig inspirere af.

Eksemplerne er aldersopdelt. Som underviser/formidler skal du forholde dig til, hvilken målgruppe de fagpersoner, du skal undervise, arbejder med, og på baggrund af dette tilpasse dine eksempler i undervisningen, så det er let for deltagerne at relatere til i forhold til egne arbejdsopgaver.

Vejledning i brug af eksempler

Eksempel: Svært ved at tage kontakt til vennerne

Eksempel: Kommer for sent i skole

Case: Bange for at starte i skole igen

Case: At komme op om morgenen

Aldersgruppen 13-21 år

Når du underviser i Robusthedsprogrammet, er eksemplerne et vigtigt element, der anvendes for at understøtte læringen. Det er gennem levende og hverdagsrelaterede eksempler, at programmets anvendelsesmuligheder bliver tydelige for deltagerne. Samtidig er det også eksempler, der inspirerer og motiverer til, at deltagerne selv får lyst til at anvende programmet.

Det er ofte nemmest at anvende eksempler, som man selv har oplevet. Men vi har også samlet nogle eksempler, der kan anvendes på forskellige målgrupper, som du kan lade dig inspirere af.

Eksemplerne er aldersopdelt. Som underviser/formidler skal du forholde dig til, hvilken målgruppe de fagpersoner, du skal undervise, arbejder med, og på baggrund af dette tilpasse dine eksempler i undervisningen, så det er let for deltagerne at relatere til i forhold til egne arbejdsopgaver.

Vejledning i brug af eksempler

Eksempel: Svært ved at tale foran andre

Case: Spiser for meget usundt

Case: I det røde felt

Case: Svært ved uddannelse

Voksne

Når du underviser i Robusthedsprogrammet, er eksemplerne et vigtigt element, der anvendes for at understøtte læringen. Det er gennem levende og hverdagsrelaterede eksempler, at programmets anvendelsesmuligheder bliver tydelige for deltagerne. Samtidig er det også eksempler, der inspirerer og motiverer til, at deltagerne selv får lyst til at anvende programmet.

Det er ofte nemmest at anvende eksempler, som man selv har oplevet. Men vi har også samlet nogle eksempler, der kan anvendes på forskellige målgrupper, som du kan lade dig inspirere af.

Eksemplerne er aldersopdelt. Som underviser/formidler skal du forholde dig til, hvilken målgruppe de fagpersoner, du skal undervise, arbejder med, og på baggrund af dette tilpasse dine eksempler i undervisningen, så det er let for deltagerne at relatere til i forhold til egne arbejdsopgaver.

Eksempel: Få en passende udfordring

Eksemplet illustrerer at man skal være opmærksomhed på passende udfordringer

Pernille arbejder som pædagog. Hun har været på kursus i robusthedsprogrammet og hun synes materialet vil give rigtig god mening at præsentere for forældrene. Desværre kan hun ikke lide at holde oplæg. De få gange hun har gjort det, er hun blevet meget nervøs, har fået fugtige håndflader og hjertebanken. Det vil derfor være for stor en udfordring for hende at skulle holde oplæg for alle forældrene. En god kollega snakker med hende om det. Hun nævner, at hun jo kan starte med et mindre oplæg for de resterende kolleger, så hun kan øve sig og få en god oplevelse i trygge rammer. Pernille synes det er en god idé, at det er en passende udfordring for hende. Hun vil nemlig gerne udfordre sig selv, så hun måske på sigt kan holde et større oplæg for forældrene. Pernille har altså givet sig selv en passende opgave.

Eksempel: Ny på arbejdsmarkedet

Eksemplet illustrerer at man skal være opmærksomhed på passende udfordringer

Johannes er lige startet på sit nye arbejde. Han er fuld af gå-på-mod og siger ja til alle opgaver. De første par måneder går det rigtig godt, han er glad og føler sig effektiv. Men en dag oplever han, at han ikke kan nå at udføre alle opgaverne til det kvalitetsniveau han selv ønsker. Han bliver frustreret og kan ikke koncentrere sig om én opgave ad gangen. Han lukker sig ind i sig selv på arbejdet. En kollega spørger ham en dag, hvordan han har det. Her bryder Johannes helt samme. Opgaverne er blevet for mange og for store. Den erfarne kollega støtter ham, og siger at antallet af opgaver ikke har været passende. At færre opgaver vil være mere passende for ham her i begyndelsen af sit arbejdsliv.

Eksempel: For stor udfordring

Eksemplet illustrerer at man skal være opmærksomhed på passende udfordringer

Julie og hendes tre gode veninder skal ud og rejse. Julie har påtaget sig planlægningsopgaven. Det kan hun sagtens klare, tænker hun. Hun vil planlægge den perfekte rejse med en detaljeret rejseplan. Da hun endelig kommer i gang, synes hun pludselig at det er lidt uoverskueligt. Hun skal både koordinere billeje, booking af hotel, overveje hvilke seværdigheder de skal se og hvor der er gode restauranter. Hun går i stå hver gang hun begynder planlægningsarbejdet, selvom hun prøver flere aftenener i træk. Hver gang hun forsøger at komme i gang, udskyder hun det. Til sidst bliver hun vred og frustreret på sig selv. Hun kan ikke forstå, hvorfor hun ikke bare kan planlægge den perfekte rejse. En aften bryder hun helt sammen. Hendes kæreste trøster hende, og prøver at forstå. Han siger at det måske er for stor en udfordring for hende selv, at hun hellere skal snakke med hendes veninder og dele opgaverne ud. Da hun endelig får det gjort, og hun kun skal koncentrere sig om at finde gode hoteller, kan hun slappe mere af. Hun føler, at det er en passende udfordring for hende.

Øvelser

Vi har samlet en række øvelser vi synes passer godt til dette modul. Du kan opleve at øvelserne går igen i andre moduler, det betyder blot at de kan anvendes med forskellige formål.

Hvis du gennem dit arbejde med robusthed selv finder på gode øvelser, så vil vi meget gerne høre om dem. Vi arbejder hele tiden på at udvikle og optimere indholdet her på hjemmesiden, så gode eksempler er hjerteligt velkommen.

Send en mail med en beskrivelse af dit eksempel til cf@sundkom.dk. Måske bliver dit eksempel en del af Robusthedsprogrammet.

Gruppedrøftelse: Hvorfor skal vi arbejde med dette modul?

For at starte implementeringsarbejdet, er det særdeles brugbart at få deltagerne til at debattere, hvordan dette kan anvendes i praksis. Her finder du en liste med inspiration til gode spørgsmål til debat. Vælg de spørgsmål, du vurderer er relevante for jer og tilpas dem til jeres kontekst.

Du kan også selv finde på spørgsmål, hvis du ikke finder det, du skal bruge her.

Når du lægger op til debat blandt deltagerne, er der forskellige måder at gribe det an på. Nedenstående er et par bud på, hvordan du kan skabe en livlig debat, hvor så mange som muligt byder ind.

Din opgave er her at sætte rammen for debatten og være ordstyrer.

  • Del gruppen op i mindre grupper på 3-5 deltagere og stil dem hver et spørgsmål, de skal debattere. Herefter fremlægger grupperne i plenum.
  • Stil hele gruppen et spørgsmål og bed dem drøfte spørgsmålet to og to i et par minutter. Inviter herefter til debat i plenum. Gentag med flere spørgsmål.
  • Lav brainstorm på en flip-over ud fra et konkret spørgsmål.

Spørgsmål til gruppedrøftelse

  • Du kan vælge at stille et, flere, alle spørgsmål eller selv formulere nogle andre, der passer ind i jeres gruppe til videre debat.
  • Del deltagerne op to og to og lad dem tale et par minutter om hvert spørgsmål. Bring herefter spørgsmålet til debat i plenum.
  • Del deltagerne op i grupper på 3-6 personer og lad dem komme med svar på spørgsmålene på en planche.

Tilpas spørgsmål og form til den tid, I har til rådighed.

Spørgsmål:

Beskriv en situation i hverdagen, hvor arbejdet med Passende udfordringer er relevant.

  • Hvad får målgruppen ud af at arbejde med Passende udfordringer i denne situation?

Beskriv en situation fra hverdagen, hvor arbejdet med Passende udfordringer er svært.

  • Hvorfor er det svært i denne situation?
  • Kan situationen tilpasses, så arbejdet med Passende udfordringer bliver lettere?
  • Hvorfor er arbejdet med Passende udfordringer relevant for jeres målgruppe?

Evt.

  • Hvilke problemer kan ses i arbejdet med Passende udfordringer?
  • Hvordan kan problemerne løses?
  • Hvad kan arbejdet med Passende udfordringer gøre for jeres målgruppe?

Passende udfordringer

Procedure til kritiske situationer

Huskeleg

Gætteleg

Blindeleg

Tillidsfaldet

Cases

En case er en problemstilling man kan bruge som udgangspunkt for at arbejde med Robusthedsprogrammet. En case indeholder ikke en løsning, men har alene det formål, at man i en drøftelse af mulige vinkler og løsninger bringer programmets viden og værktøjer i spil.

Vi arbejder hele tiden på at udvikle og optimere indholdet på materialesamlingen, så gode idéer og input er meget velkomne. Hvis du har en case eller en øvelse fra dit arbejde i praksis som kunne være relevant for andre, der arbejder med Robusthedsprogrammet, vil vi meget se den og eventuelt lægge den op her på materialesamlingen. Husk at alt hvad du sender til os skal anonymiseres.

Send en mail med en beskrivelse af din øvelse til cf@sundkom.dk, så kan din øvelse måske blive en del af robusthedsprogrammet.