Om Opmærksomheden

Når vi skal klare forandringer, opgaver og udfordringer, skal vi have styr på opmærksomheden. Opmærksomheden hjælper os til at bevare koncentrationen om opgaver vi skal løse og på vigtige tanker, selvom vi bliver forstyrret af andre ting. Når man går i skole eller på arbejde, skal man bl.a. bruge sin opmærksomhed til at lære forskellige fag eller løse svære opgaver, og det er vigtigt, at man ikke hele tiden lader sig forstyrre af fx sin smartphone.

Derfor er det en vigtig del af Robusthedsprogrammet at arbejde med at styrke sin opmærksomhed for at blive bedre til at holde styr på egne tanker og følelser og forstå andres – og altså at mentalisere. Vi kan selvsagt ikke kontrollere det sansebombardement, vi oplever dagligt, eller antallet af tanker, som flakker ind og ud af vores bevidsthed. Vi kan til gengæld træne vores opmærksomhed på forskellig vis, så vi får mere kontrol over, hvordan og hvor længe vi beskæftiger os med vores tanker. På den måde kan opmærksomheden bruges som et redskab til at holde vores tanker lidt i snor.  

Beskrivelse af opmærksomhed

Når man skal klare hverdagens små og store udfordringer, er det godt at have styr på sin opmærksomhed. Så kan man bl.a.:

  • Holde koncentrationen om opgaver og tanker, som er vigtige, selvom der er forstyrrelser rundt omkring.
  • Trække sig selv fri af tanker og følelser, som du og andre ikke har godt af, at du er inde i for lang tid.
  • ”Scanne” den ydre og indre verden og opdage det, som kan være spændende og vigtigt.

Opmærksomheden er vores redskab til at sortere i alle de mange indtryk fra omverdenen og de tusindvis af tanker, vi har hver dag. Lige nu sidder du formentlig på en stol og læser denne tekst. Du registrerer nok ikke, hvordan det føles at sidde på din stol eller, hvordan det ser ud i rummet, du er i. Du har din opmærksomhed rettet mod teksten, og den træder i forgrunden, mens alt andet fortoner sig. Vi kan nemlig ikke registrere alt, hvad der sker omkring os på én gang, men har behov for at sortere og prioritere, og det hjælper vores opmærksomhed os med. Man kan også sige, at vi kan vælge, hvor vi har vores opmærksomhed – og samtidig vælger vi også, hvor vi så ikke har den. Der vil altså være ting, vi ikke registrerer, fordi vores opmærksomhed er rettet mod noget andet.

Det er vores bevidsthed eller JEG, der er lysmesteren og bestemmer, hvor spotlyset/opmærksomheden skal rettes hen. Man kan beskrive opmærksomheden som en slags hjernens spotlys. Vores opmærksomhed fungerer som spotlyset på en scene. Virkeligheden har fat i den anden ende af opmærksomheden, for vi skal kunne reagere på fare og ubehag.

Opmærksomheden kan både være rettet mod vores indre tanker og følelser, vores krop og mod den ydre verden, vi er i. Og det er som nævnt rigtig vigtigt at have godt fat om sin opmærksomhed – både når vi mentaliserer, skal koncentrere os eller gøre noget, som opleves svært, som kræver noget af os – fx at læse og lære noget nyt. Jo mere du øver dig på at mentalisere og træne din opmærksomhed, jo bedre en lysmester vil du være.  

 

Derfor skal vi arbejde med opmærksomheden

Når du skal være sammen med andre mennesker, har du brug for at kunne fastholde din opmærksomhed. Opmærksomheden hjælper dig til at mentalisere.

Peter Fonagy beskriver, at opmærksomhedens betydning for mentalisering ikke kan understreges nok. Mentalisering kræver en bevidst kontrol af opmærksomheden. For at kunne mentalisere bevidst, altså når vi støder på noget, vi ikke forstår i os selv eller andre, skal vi have styr på opmærksomheden. For det første er det vores opmærksomhed, som opfanger, at der er noget på færde eller noget vi ikke forstår, og det er derefter vores opmærksomhed, som hjælper os med at reflektere over det, vi ikke forstår eller skal forholde os til og hvordan vi så kan handle på det. 

Opmærksomheden er det ”spotlys”, vi bruger til at orientere os verden omkring os. og opdage spændende og nye ting.  Du skal også bruge din opmærksomhed, når du skal trække dig fri af tanker, der ikke er gode for dig eller som bekymrer dig for meget (læs også om Tanker).

Opmærksomheden kan ses som en slags spotlys – ligesom spotlyset på en scene. Du er lysmesteren, der bestemmer hvor spotlyset skal pege hen. Din opmærksomhed kan kun være et sted ad gangen. Den kan ikke multitaske. Groft sagt kan din opmærksomhed rettes mod tre forskellige områder: Den ydre verden hvor der sker alt muligt nyt og spændende – din krop, især når du mærker ting i din krop, du ikke er vant til eller noget gør ondt – og endelig kan din opmærksomhed være på dine tanker og følelser, især hvis du går og bekymrer dig og tankerne kører i ring, eller hvis du går og glæder dig til noget.

Nogle gange sker der så meget omkring os, at det er svært at holde fast i det, der er vigtigt. Det skal man kunne alligevel for at undgå at blive for presset, når der er meget at se til. Du træner din opmærksomhed ved hjælp af Tænkehjernen. Hændelser eller bekymringer, der aktiverer Alarmhjernen, stjæler din opmærksomhed og sætter Tænkehjernen ud af spil. Hvis du træner din opmærksomhed, bliver det nemmere at bestemme, hvilke tanker du helst vil have.

Ved at lave nogle øvelserne fra programmet, kan du øve dig i at blive bedre til at styre opmærksomheden. Det er vigtigt at kunne for at bevare roen; så bliver det lettere for dig at bruge Tænkehjernen til at løse det, du står overfor. 

En tankemodel

Beskrivelse Opmærksomhed og ADHD

Beskrivelse Opmærksomhed og selvbedrag

PDF: 1) SPOTLYS og 2) JEG

Hent vedhæftede filer:

PDF: Opmærksomheden 3-delt ny

Videoer

Brug video i dit arbejde

Videoerne er tænkt som et supplement, som du kan bruge til at udbygge og understøtte det, du fortæller om robusthed. Da det til nogle af modulerne er nødvendigt med en meget præcis formulering, giver det dig mulighed for at fokusere på andre dele af din fremlæggelse.

Hvis du vælger at vise filmen til det pågældende tema, skal du sørge for at have adgang til fremviser/smartboard med internetadgang.

Opmærksomhed

Hjernens spotlys

[/wpmem_logged_in]

Aldersgruppen 0-6 år

Når du underviser i Robusthedsprogrammet, er eksemplerne et vigtigt element, der anvendes for at understøtte læringen. Det er gennem levende og hverdagsrelaterede eksempler, at programmets anvendelsesmuligheder bliver tydelige for deltagerne. Samtidig er det også eksempler, der inspirerer og motiverer til, at deltagerne selv får lyst til at anvende programmet.

Det er ofte nemmest at anvende eksempler, som man selv har oplevet. Men vi har også samlet nogle eksempler, der kan anvendes på forskellige målgrupper, som du kan lade dig inspirere af.

Eksemplerne er aldersopdelt. Som underviser/formidler skal du forholde dig til, hvilken målgruppe de fagpersoner, du skal undervise, arbejder med, og på baggrund af dette tilpasse dine eksempler i undervisningen, så det er let for deltagerne at relatere til i forhold til egne arbejdsopgaver.

Vejledning i brug af eksempler

Eksempel: Når den voksne guider

Eksempel: Temadag i børnehaven

Case: Dreng der ikke spiser nok

Aldersgruppen 7-12 år

Når du underviser i Robusthedsprogrammet, er eksemplerne et vigtigt element, der anvendes for at understøtte læringen. Det er gennem levende og hverdagsrelaterede eksempler, at programmets anvendelsesmuligheder bliver tydelige for deltagerne. Samtidig er det også eksempler, der inspirerer og motiverer til, at deltagerne selv får lyst til at anvende programmet.

Det er ofte nemmest at anvende eksempler, som man selv har oplevet. Men vi har også samlet nogle eksempler, der kan anvendes på forskellige målgrupper, som du kan lade dig inspirere af.

Eksemplerne er aldersopdelt. Som underviser/formidler skal du forholde dig til, hvilken målgruppe de fagpersoner, du skal undervise, arbejder med, og på baggrund af dette tilpasse dine eksempler i undervisningen, så det er let for deltagerne at relatere til i forhold til egne arbejdsopgaver.

Vejledning i brug af eksempler

Eksempel: Pubertet

Eksempel: At flytte opmærksomheden

Eksempel: Urolig dreng

Aldersgruppen 13-21 år

Når du underviser i Robusthedsprogrammet, er eksemplerne et vigtigt element, der anvendes for at understøtte læringen. Det er gennem levende og hverdagsrelaterede eksempler, at programmets anvendelsesmuligheder bliver tydelige for deltagerne. Samtidig er det også eksempler, der inspirerer og motiverer til, at deltagerne selv får lyst til at anvende programmet.

Det er ofte nemmest at anvende eksempler, som man selv har oplevet. Men vi har også samlet nogle eksempler, der kan anvendes på forskellige målgrupper, som du kan lade dig inspirere af.

Eksemplerne er aldersopdelt. Som underviser/formidler skal du forholde dig til, hvilken målgruppe de fagpersoner, du skal undervise, arbejder med, og på baggrund af dette tilpasse dine eksempler i undervisningen, så det er let for deltagerne at relatere til i forhold til egne arbejdsopgaver.

Vejledning i brug af eksempler

Eksempel: Vredesudbrud

Eksempel: At være god ved sig selv

Eksempel: Tankemylder

Voksne

Når du underviser i Robusthedsprogrammet, er eksemplerne et vigtigt element, der anvendes for at understøtte læringen. Det er gennem levende og hverdagsrelaterede eksempler, at programmets anvendelsesmuligheder bliver tydelige for deltagerne. Samtidig er det også eksempler, der inspirerer og motiverer til, at deltagerne selv får lyst til at anvende programmet.

Det er ofte nemmest at anvende eksempler, som man selv har oplevet. Men vi har også samlet nogle eksempler, der kan anvendes på forskellige målgrupper, som du kan lade dig inspirere af.

Eksemplerne er aldersopdelt. Som underviser/formidler skal du forholde dig til, hvilken målgruppe de fagpersoner, du skal undervise, arbejder med, og på baggrund af dette tilpasse dine eksempler i undervisningen, så det er let for deltagerne at relatere til i forhold til egne arbejdsopgaver.

Eksempel: Svært ved at styre opmærksomheden

Eksempler viser hvordan det kan være svært at styre sin opmærksomhed

Jan sidder i et vigtigt møde. Han forsøger at koncentrere sig, men hans opmærksom flytter sig hele tiden fra mødet til en episode derhjemme. Ved morgenmadsbordet havde Jans søn, Magnus, været sur og gnaven. Han ville ikke ud ad døren. Jan blev vred og skyndte på ham. Magnus blev ked af det og havde trist sagt: ”Du gider aldrig høre på mig!” Jan havde vrisset og skyndt sig ud ad døren. Men mens han sidder i mødet, bliver Jan ramt af skyldfølelse, og han kan ikke fokusere på andet end den sætning, som Magnus havde sagt.

Eksempel: Forstyrres af mobiltelefon

Eksemplet illustrerer hvordan man kan forstyrres af sin mobiltelefon

Maja arbejder med en vigtig arbejdsopgave, som skal afleveres til hendes chef hurtigst muligt. Hun er dybt koncentreret og inde i et godt arbejdsflow. Pludselig bipper hendes telefon, der er kommet en sms. Hendes opmærksomhed drages straks af hendes telefon. Hun læser sms’en, som viser sig at være mindre vigtig. Hun bruger lidt for lang tid på at genoptage sit skrivearbejde. Hun bliver irriteret over, at hendes opmærksomhed blev forstyrret. Hun tænker lidt over det, og beslutter at sætte hendes telefon på flymode. Hun er bevidst om, at hendes opmærksomhed kan flyttes ved en enkelt stimulus udefra.

Eksempel: Flytte sin opmærksomhed

Eksemplet illustrerer hvordan man kan flytte sin opmærksomhed

Klaus har hørt et oplæg om robusthed, hvor opmærksomheden blev præsenteret som ”Hjernens lyskaster.” Det hjælper Klaus at tænke på sin opmærksomhed, som noget han selv kan styre. Klaus har mange kroniske smerter, som udfordrer ham i hans hverdag. Når det er meget slemt, kan han ikke tænke på andet selvom der også er mange gode ting i hans liv fx hans arbejde og sin familie.

Efter oplægget øver Klaus sig i at flytte sin opmærksomhed fra smerterne til de ting han er glad for. Nogle dage virker det, andre gange virker det ikke. Men Klaus er god for, at han har fået et redskab, som nogle gange kan hjælpe ham med at flytte opmærksomheden væk fra sine smerter.

Øvelser

Vi har samlet en række øvelser vi synes passer godt til dette modul. Du kan opleve at øvelserne går igen i andre moduler, det betyder blot at de kan anvendes med forskellige formål.

Hvis du gennem dit arbejde med robusthed selv finder på gode øvelser, så vil vi meget gerne høre om dem. Vi arbejder hele tiden på at udvikle og optimere indholdet her på hjemmesiden, så gode eksempler er hjerteligt velkommen.

Send en mail med en beskrivelse af dit eksempel til cf@sundkom.dk. Måske bliver dit eksempel en del af Robusthedsprogrammet.

Gruppedrøftelse: Hvorfor skal vi arbejde med dette modul?

For at starte implementeringsarbejdet, er det særdeles brugbart at få deltagerne til at debattere, hvordan dette kan anvendes i praksis. Her finder du en liste med inspiration til gode spørgsmål til debat. Vælg de spørgsmål, du vurderer er relevante for jer og tilpas dem til jeres kontekst.

Du kan også selv finde på spørgsmål, hvis du ikke finder det, du skal bruge her.

Når du lægger op til debat blandt deltagerne, er der forskellige måder at gribe det an på. Nedenstående er et par bud på, hvordan du kan skabe en livlig debat, hvor så mange som muligt byder ind.

Din opgave er her at sætte rammen for debatten og være ordstyrer.

  • Del gruppen op i mindre grupper på 3-5 deltager og stil dem hver et spørgsmål, de skal debattere. Herefter fremlægger grupperne i plenum.
  • Stil hele gruppen et spørgsmål og bed dem drøfte spørgsmålet to og to i et par minutter. Inviter herefter til debat i plenum. Gentag med flere spørgsmål.
  • Lav brainstorm på en flip-over ud fra et konkret spørgsmål.

Spørgsmål til gruppedrøftelse

Spørgsmål til arbejdet med opmærksomheden

  • Du kan vælge at stille et, flere, alle spørgsmål eller selv formulere nogle andre, der passer ind i jeres gruppe til videre debat.
  • Del deltagerne op to og to og lad dem tale et par minutter om hvert spørgsmål. Bring herefter spørgsmålet til debat i plenum.
  • Del deltagerne op i grupper på 3-6 personer og lad dem komme med svar på spørgsmålene på en planche.

Tilpas spørgsmål og form til den tid, I har til rådighed.

Spørgsmål

  • Beskriv eksempler på situationer fra hverdagen, hvor børnene kan styre deres opmærksomhed.
  • Hvad får de ud af dette?
  • Beskriv eksempler på situationer fra hverdagen, hvor det er svært for børnene at styre deres opmærksomhed.
  • Hvorfor er det relevant at arbejde med opmærksomheden?
  • Kan man overse andre vigtige ting, når man har fokus på opmærksomheden, og hvad kan risikoen være ved det?
  • Hvordan undgår vi, at dette sker?
  • Hvordan kan vi begynde at arbejde med opmærksomheden i denne gruppe?
  • Hvad kan arbejdet med opmærksomheden gøre for jeres målgruppe?

Spørg, svar, byt

Varighed: 20 – 30 minutter

Målgruppe: 10 år – voksen

Formål: At få alle i gruppen til at tænke tanker om egne tanker og handlinger. Tale om hvordan vi i gruppen styrker det robuste fællesskab samt sætte fokus på, hvordan vi bliver bedre til at håndtere konflikter

Forberedelse: Vedhæftede PDF fil kan bruges til øvelsen (klippes ud og deles ud)

DOWNLOAD PDF nr. 1 HER

DOWNLOAD PDF nr. 2 HER

Sådan gør du:

Øvelsen skal få alle til at engagere sig og få sat ord på egne kompetencer og udviklingssider. Der arbejdes med spørgsmål, som fremmer den positive tilgang. Alle kommer til at tale, så ingen er udenfor. Metoden tiltaler børn og unge, der ikke bryder sig om at sige noget med foran et stort publikum.

  • Alle samles på gulvet og får udleveret en strimmel med et spørgsmål
  • Deltagerne går rundt blandt hinanden og skal nu finde en partner at stille spørgsmålet
  • Når begge parter har svaret på hinandens spørgsmål byttes spørgsmål
  • Deltagerne går igen rundt, og de finder selv en ny partner hver gang, de er færdige
  • Saml evt. op ved at spørge, om der var overraskende svar. Hvad kan vi gøre for at blive endnu bedre til at passe på hinanden?

Spørgsmålene kan anvendes som de er, eller du kan selv supplere med spørgsmål, der taler ind i temaer, der i forvejen arbejdes med.

Download PDF her

Huskeleg

Gætteleg/Kimsleg

Blindeleg

Meditation

Vurdér en tanke

Tanketog

Vejrtrækning

Dig som lysmester

Tegn en tegning af en tegning

Min top 25 liste

Når det positive er væk

Cases

En case er en problemstilling man kan bruge som udgangspunkt for at arbejde med Robusthedsprogrammet. En case indeholder ikke en løsning, men har alene det formål, at man i en drøftelse af mulige vinkler og løsninger bringer programmets viden og værktøjer i spil.

Vi arbejder hele tiden på at udvikle og optimere indholdet på materialesamlingen, så gode idéer og input er meget velkomne. Hvis du har en case eller en øvelse fra dit arbejde i praksis som kunne være relevant for andre, der arbejder med Robusthedsprogrammet, vil vi meget se den og eventuelt lægge den op her på materialesamlingen. Husk at alt hvad du sender til os skal anonymiseres.

Send en mail med en beskrivelse af din øvelse til cf@sundkom.dk, så kan din øvelse måske blive en del af robusthedsprogrammet.

Vejledning i at vælge en øvelse

Spørg, svar, byt

Varighed: 20 – 30 minutter

Målgruppe: 10 år – voksen

Formål: At få alle i gruppen til at tænke tanker om egne tanker og handlinger. Tale om hvordan vi i gruppen styrker det robuste fællesskab samt sætte fokus på, hvordan vi bliver bedre til at håndtere konflikter

Forberedelse: Vedhæftede PDF fil kan bruges til øvelsen (klippes ud og deles ud)

DOWNLOAD PDF nr. 1 HER

DOWNLOAD PDF nr. 2 HER

Sådan gør du:

Øvelsen skal få alle til at engagere sig og få sat ord på egne kompetencer og udviklingssider. Der arbejdes med spørgsmål, som fremmer den positive tilgang. Alle kommer til at tale, så ingen er udenfor. Metoden tiltaler børn og unge, der ikke bryder sig om at sige noget med foran et stort publikum.

  • Alle samles på gulvet og får udleveret en strimmel med et spørgsmål
  • Deltagerne går rundt blandt hinanden og skal nu finde en partner at stille spørgsmålet
  • Når begge parter har svaret på hinandens spørgsmål byttes spørgsmål
  • Deltagerne går igen rundt, og de finder selv en ny partner hver gang, de er færdige
  • Saml evt. op ved at spørge, om der var overraskende svar. Hvad kan vi gøre for at blive endnu bedre til at passe på hinanden?

Spørgsmålene kan anvendes som de er, eller du kan selv supplere med spørgsmål, der taler ind i temaer, der i forvejen arbejdes med.

Download PDF her

Huskeleg

Gætteleg

Blindeleg

Meditation

Tankemodel

Vurdér en tanke

Tanketog

Vejrtrækning

Spotlys

Tegn en tegning af en tegning

Min top 25 liste

Når det positive er væk

Vejledning i brug af spørgsmål

For at starte implementeringsarbejdet, er det særdeles brugbart at få deltagerne til at debattere, hvordan dette kan anvendes i praksis. Her finder du en liste med inspiration til gode spørgsmål til debat. Vælg de spørgsmål, du vurderer er relevante for jer og tilpas dem til jeres kontekst.

Du kan også selv finde på spørgsmål, hvis du ikke finder det, du skal bruge her.

Når du lægger op til debat blandt deltagerne, er der forskellige måder at gribe det an på. Nedenstående er et par bud på, hvordan du kan skabe en livlig debat, hvor så mange som muligt byder ind.

Din opgave er her at sætte rammen for debatten og være ordstyrer.

  • Del gruppen op i mindre grupper på 3-5 deltager og stil dem hver et spørgsmål, de skal debattere. Herefter fremlægger grupperne i plenum.
  • Stil hele gruppen et spørgsmål og bed dem drøfte spørgsmålet to og to i et par minutter. Inviter herefter til debat i plenum. Gentag med flere spørgsmål.
  • Lav brainstorm på en flip-over ud fra et konkret spørgsmål.

Spørgsmål

Spørgsmål til arbejdet med passende udfordringer

  • Du kan vælge at stille et, flere, alle spørgsmål eller selv formulere nogle andre, der passer ind i jeres gruppe til videre debat.
  • Del deltagerne op to og to og lad dem tale et par minutter om hvert spørgsmål. Bring herefter spørgsmålet til debat i plenum.
  • Del deltagerne op i grupper på 3-6 personer og lad dem komme med svar på spørgsmålene på en planche.

Tilpas spørgsmål og form til den tid, I har til rådighed.

Spørgsmål

  • Beskriv eksempler på situationer fra hverdagen, hvor børnene udsættes for passende udfordringer.
  • Hvad får de ud af dette?
  • Beskriv eksempler på situationer fra hverdagen, hvor det er svært at udsætte børnene for passende udfordringer.
  • Hvorfor er det relevant at arbejde med passende udfordringer?
  • Kan man overse andre vigtige ting, når man har fokus på passende udfordringer, og hvad kan risikoen være ved det?
  • Hvordan undgår vi, at dette sker?
  • Hvordan kan vi begynde at arbejde med passende udfordringer i denne gruppe?
  • Hvad kan arbejdet med passende udfordringer gøre for jeres målgruppe?