Om Opmærksomheden
Når vi skal klare forandringer, opgaver og udfordringer, skal vi have styr på opmærksomheden. Opmærksomheden hjælper os til at bevare koncentrationen om opgaver vi skal løse og på vigtige tanker, selvom vi bliver forstyrret af andre ting. Når man går i skole eller på arbejde, skal man bl.a. bruge sin opmærksomhed til at lære forskellige fag eller løse svære opgaver, og det er vigtigt, at man ikke hele tiden lader sig forstyrre af fx sin smartphone.
Derfor er det en vigtig del af Robusthedsprogrammet at arbejde med at styrke sin opmærksomhed for at blive bedre til at holde styr på egne tanker og følelser og forstå andres – og altså at mentalisere. Vi kan selvsagt ikke kontrollere det sansebombardement, vi oplever dagligt, eller antallet af tanker, som flakker ind og ud af vores bevidsthed. Vi kan til gengæld træne vores opmærksomhed på forskellig vis, så vi får mere kontrol over, hvordan og hvor længe vi beskæftiger os med vores tanker. På den måde kan opmærksomheden bruges som et redskab til at holde vores tanker lidt i snor.
Beskrivelse af opmærksomhed
Når man skal klare hverdagens små og store udfordringer, er det godt at have styr på sin opmærksomhed. Så kan man bl.a.:
- Holde koncentrationen om opgaver og tanker, som er vigtige, selvom der er forstyrrelser rundt omkring.
- Trække sig selv fri af tanker og følelser, som du og andre ikke har godt af, at du er inde i for lang tid.
- ”Scanne” den ydre og indre verden og opdage det, som kan være spændende og vigtigt.
Opmærksomheden er vores redskab til at sortere i alle de mange indtryk fra omverdenen og de tusindvis af tanker, vi har hver dag. Lige nu sidder du formentlig på en stol og læser denne tekst. Du registrerer nok ikke, hvordan det føles at sidde på din stol eller, hvordan det ser ud i rummet, du er i. Du har din opmærksomhed rettet mod teksten, og den træder i forgrunden, mens alt andet fortoner sig. Vi kan nemlig ikke registrere alt, hvad der sker omkring os på én gang, men har behov for at sortere og prioritere, og det hjælper vores opmærksomhed os med. Man kan også sige, at vi kan vælge, hvor vi har vores opmærksomhed – og samtidig vælger vi også, hvor vi så ikke har den. Der vil altså være ting, vi ikke registrerer, fordi vores opmærksomhed er rettet mod noget andet.
Det er vores bevidsthed eller JEG, der er lysmesteren og bestemmer, hvor spotlyset/opmærksomheden skal rettes hen. Man kan beskrive opmærksomheden som en slags hjernens spotlys. Vores opmærksomhed fungerer som spotlyset på en scene. Virkeligheden har fat i den anden ende af opmærksomheden, for vi skal kunne reagere på fare og ubehag.
Opmærksomheden kan både være rettet mod vores indre tanker og følelser, vores krop og mod den ydre verden, vi er i. Og det er som nævnt rigtig vigtigt at have godt fat om sin opmærksomhed – både når vi mentaliserer, skal koncentrere os eller gøre noget, som opleves svært, som kræver noget af os – fx at læse og lære noget nyt. Jo mere du øver dig på at mentalisere og træne din opmærksomhed, jo bedre en lysmester vil du være.
Derfor skal vi arbejde med opmærksomheden
Når du skal være sammen med andre mennesker, har du brug for at kunne fastholde din opmærksomhed. Opmærksomheden hjælper dig til at mentalisere.
Peter Fonagy beskriver, at opmærksomhedens betydning for mentalisering ikke kan understreges nok. Mentalisering kræver en bevidst kontrol af opmærksomheden. For at kunne mentalisere bevidst, altså når vi støder på noget, vi ikke forstår i os selv eller andre, skal vi have styr på opmærksomheden. For det første er det vores opmærksomhed, som opfanger, at der er noget på færde eller noget vi ikke forstår, og det er derefter vores opmærksomhed, som hjælper os med at reflektere over det, vi ikke forstår eller skal forholde os til og hvordan vi så kan handle på det.
Opmærksomheden er det ”spotlys”, vi bruger til at orientere os verden omkring os. og opdage spændende og nye ting. Du skal også bruge din opmærksomhed, når du skal trække dig fri af tanker, der ikke er gode for dig eller som bekymrer dig for meget (læs også om Tanker).
Opmærksomheden kan ses som en slags spotlys – ligesom spotlyset på en scene. Du er lysmesteren, der bestemmer hvor spotlyset skal pege hen. Din opmærksomhed kan kun være et sted ad gangen. Den kan ikke multitaske. Groft sagt kan din opmærksomhed rettes mod tre forskellige områder: Den ydre verden hvor der sker alt muligt nyt og spændende – din krop, især når du mærker ting i din krop, du ikke er vant til eller noget gør ondt – og endelig kan din opmærksomhed være på dine tanker og følelser, især hvis du går og bekymrer dig og tankerne kører i ring, eller hvis du går og glæder dig til noget.
Nogle gange sker der så meget omkring os, at det er svært at holde fast i det, der er vigtigt. Det skal man kunne alligevel for at undgå at blive for presset, når der er meget at se til. Du træner din opmærksomhed ved hjælp af Tænkehjernen. Hændelser eller bekymringer, der aktiverer Alarmhjernen, stjæler din opmærksomhed og sætter Tænkehjernen ud af spil. Hvis du træner din opmærksomhed, bliver det nemmere at bestemme, hvilke tanker du helst vil have.
Ved at lave nogle øvelserne fra programmet, kan du øve dig i at blive bedre til at styre opmærksomheden. Det er vigtigt at kunne for at bevare roen; så bliver det lettere for dig at bruge Tænkehjernen til at løse det, du står overfor.
En tankemodel
Beskrivelse Opmærksomhed og ADHD
Beskrivelse Opmærksomhed og selvbedrag
PDF: 1) SPOTLYS og 2) JEG
PDF: Opmærksomheden 3-delt ny
Videoer
Brug video i dit arbejde
Videoerne er tænkt som et supplement, som du kan bruge til at udbygge og understøtte det, du fortæller om robusthed. Da det til nogle af modulerne er nødvendigt med en meget præcis formulering, giver det dig mulighed for at fokusere på andre dele af din fremlæggelse.
Hvis du vælger at vise filmen til det pågældende tema, skal du sørge for at have adgang til fremviser/smartboard med internetadgang.
Opmærksomhed
Hjernens spotlys
[/wpmem_logged_in]
Aldersgruppen 0-6 år
Når du underviser i Robusthedsprogrammet, er eksemplerne et vigtigt element, der anvendes for at understøtte læringen. Det er gennem levende og hverdagsrelaterede eksempler, at programmets anvendelsesmuligheder bliver tydelige for deltagerne. Samtidig er det også eksempler, der inspirerer og motiverer til, at deltagerne selv får lyst til at anvende programmet.
Det er ofte nemmest at anvende eksempler, som man selv har oplevet. Men vi har også samlet nogle eksempler, der kan anvendes på forskellige målgrupper, som du kan lade dig inspirere af.
Eksemplerne er aldersopdelt. Som underviser/formidler skal du forholde dig til, hvilken målgruppe de fagpersoner, du skal undervise, arbejder med, og på baggrund af dette tilpasse dine eksempler i undervisningen, så det er let for deltagerne at relatere til i forhold til egne arbejdsopgaver.
Vejledning i brug af eksempler
Eksempel: Når den voksne guider
Eksempel: Temadag i børnehaven
Case: Dreng der ikke spiser nok
Aldersgruppen 7-12 år
Når du underviser i Robusthedsprogrammet, er eksemplerne et vigtigt element, der anvendes for at understøtte læringen. Det er gennem levende og hverdagsrelaterede eksempler, at programmets anvendelsesmuligheder bliver tydelige for deltagerne. Samtidig er det også eksempler, der inspirerer og motiverer til, at deltagerne selv får lyst til at anvende programmet.
Det er ofte nemmest at anvende eksempler, som man selv har oplevet. Men vi har også samlet nogle eksempler, der kan anvendes på forskellige målgrupper, som du kan lade dig inspirere af.
Eksemplerne er aldersopdelt. Som underviser/formidler skal du forholde dig til, hvilken målgruppe de fagpersoner, du skal undervise, arbejder med, og på baggrund af dette tilpasse dine eksempler i undervisningen, så det er let for deltagerne at relatere til i forhold til egne arbejdsopgaver.
Vejledning i brug af eksempler
Eksempel: Pubertet
Eksempel: At flytte opmærksomheden
Eksempel: Urolig dreng