Om mentalisering
Mentalisering er navnlig beskrevet i 1990érne af den britiske psykologiprofessor Peter Fonagy, da han udviklede mentaliseringsbaseret samtaleterapi (MBT). Siden er mentaliseringstilgangen blevet udbredt, ikke kun indenfor terapien, men også som en måde at forstå sig selv på og en måde at være sammen med hinanden på. Det er Fonagys tilgang til mentalisering som en måde at være sammen på, som er i fokus i Robusthedsprogrammet
Mentalisering er en vigtig del af vores robusthed. Evnen til at mentalisere grundlægges i den tidlige barndom og udvikles og forfines resten af livet. At mentalisere skal forstås som vores evne til at tænke tanker om vores egne og andres tanker og følelser. Gennem mentalisering lærer vi at forstå os selv og andres tanker, følelser, motiver og behov. Evnen til at mentalisere er en forudsætning for at kunne indgå i gode relationer med både børn, unge og voksne.
Kort om mentalisering
Mentalisering – At have opmærksomhed på egne og andres tanker og følelser
I Robusthedsprogrammet forstår vi mentalisering som:
- At vi er i stand til at reflektere over egne tanker og føleser, vurdere og revidere dem. Det beskriver vi i Robusthedsprogrammet som evnen til at tænke tanker om egne tanker.
- At vi i relationer eller når vi f.eks. observerer andre, samtidig kan reflektere over deres mentale tilstand og give nogle kvalificerede bud på, hvad de tænker og føler og agere derefter. Vi skal ikke kunne læse andres tanker, men vi skal have en klar og realistisk fornemmelse af, hvad andre mennesker tænker og føler så vi agere passende overfor dem. Dette gælder i samtaler og i nære relationer, også når der er konflikt eller bekymring. Det beskriver vi i Robusthedsprogrammet som evnen til at tænke tanker om andres tanker.
Mere om mentalisering
Mentalisering er at have “sind på sinde”, eller at tænke over hvad andre tænker. Mentalisering handler om at være nysgerrig og åben overfor egne og andres mentale tilstande – tanker, følelser, intentioner, ønsker, behov og mål – og samtidig kunne gå bag om den ydre adfærd og forstå, hvilke mentale tilstande, der danner baggrund for adfærden.
Mentalisering er en dobbelt proces, hvor vi både skal se den andens perspektiv samtidig med, at vi har opmærksomhed på egne tanker og følelser.
Christina Fogtmann skriver om mentalisering, at:
”det handler om at kunne se sig selv udefra og den anden indefra”
(Fogtmann, Forståelsens Psykologi 2014, p. 7)
Mentalisering står altså på to ben og det foregår både automatisk og kontrolleret og involverer både tanker og følelser. Så længe samspillet med den anden er uproblematisk foregår mentalisering helt automatisk og helt uden at vi tænker over det. Vi opdager slet ikke at vi løbende fortolker både egne og den andens mentale tilstande, derfor er det ikke krævende for os. Men, sker der noget uventet – det kan være vi får en uventet reaktion på noget vi siger – har vi brug for at forstå, hvad der ligger bag reaktionen. Det kræver, at vi tænker os om, og i det øjeblik bliver vores mentalisering bevidst og kontrolleret og det kræver mere af os. Det samme gælder når der opstår misforståelser, eller vi ikke forstår vores egne eller andres mentale tilstande eller handlinger.
Andre menneskers tanker er usynlige. Vi kender dem ikke. Derfor misforstår vi sommetider hinanden, og tænker at andre ikke vil os det godt. Det kan aktivere vores Alarmhjerne. Hvis vi er sammen med nogen, og begge er i alarm, kan det være svært for os at forstå hinanden. Misforståelser er almindelige, ingen mennesker er gennemsigtige, men vi kan selv have et godt bud og kvalificeret bud på, hvad andre måske tænker og føler.
Det kan være godt at øve sig på:
- At være opmærksom på dine egne tanker – og hvad de gør ved dig
- At være opmærksom på de forestillinger du gør dig om andres tanker og følelser, og at de kan være forkerte eller upræcise
- At være nysgerrige på hinandens tanker og følelser. Spørg ind – måske lærer I noget nyt og bliver klogere på hinanden
- At tænke på alternative tanker, følelser og motiver, som den anden kan have
- At være opmærksom på at tanker, følelser og humør hele tiden forandrer sig.
Du kan øve dig ved at stille dig selv disse spørgsmål:
Hvad tænker jeg på lige nu?
Hvad kan forklaringen mon være…?
Kan jeg mon tænke på det på en anden måde?
Hvad tænker jeg om, at jeg tænker sådan?
Hvad betyder det for mig, at jeg tænker sådan lige nu?
Det kan godt være svært
Der er ingen mennesker, der kan mentalisere hele tiden. Vi oplever alle, at evnen til at mentalisere svigter i løbet af en dag. Det er særligt, hvis vi er stressede, trætte, sultne, kede af det osv. Det er lettest at mentalisere, når man selv er i ro og har det godt. Derfor er det ofte svært at forstå sin partner, når man skændes. Det kan også være svært at have en fornemmelse for, hvordan andre har det, hvis man er stresset og træt. Men jo mere opmærksomme vi er på, om vi selv er ude af balance eller pressede, jo bedre er vi til at forstå egne og andres tanker og følelser. Du kan træne din evne til at mentalisere, men det kræver, at du øver dig. Du kan få hjælp og inspiration til at træne din mentalisering i Robusthedsprogrammet.
Der er nogle mennesker, der er grundlæggende udfordrede på deres mentaliseringsevne. Det er fx mennesker med autisme eller borderline-personlighedsforstyrrelser. Små børn kan det heller ikke før ca. 4 års-alderen.
Derfor skal vi arbejde med mentalisering
At kunne mentalisere er helt afgørende for at være sammen med andre i nære og meningsfulde relationer. Uden evnen til at mentalisere vil vi ofte gå skævt af andre mennesker og have svært ved at forså os selv. Gennem mentalisering lærer vi at se bag andres adfærd, vi får indsigt i egen tanker og følelser og forstår, hvordan mentale tilstande påvirker vores handlinger og adfærd.
Det vigtigste at vide er, at mentaliseringsevnen kan trænes, så vi bliver bedre til at håndtere de situationer, der er udfordrende i hverdagen. Store som små.
Når vi selv er mentaliserende i vores kontakt med andre, skabes de bedste forudsætninger for at dem vi er sammen med, kan opnå ro og tryghed til at udvikle deres egen evne til at mentalisere.
Ved at arbejde med viden og øvelser i Robusthedsprogrammet, kan du på forskellige måder styrke din egen og andres forståelse for tanker og følelser og dermed evnen til at mentalisere.
Mentalisering i praksis
Når man arbejder med mennesker, er det vigtigt, at man som fagperson tænker sig selv med i de processer, der skal fremme mentalisering. Den bedste måde at fremme mentalisering på at selv at være mentaliserende, for mentalisering avler mentalisering.
Mentalisering fremmes ikke ved at vi sætter det på skemaet et par gange om ugen, men ved at vi for det første får dannet gode og tillidsfulde realtioner til de mennesker vi skal hjælpe og understøtte.
Vi skal bruge mentalisering til at reflektere over det, der sker, når noget går galt eller er besværligt. Måske har vi en elev, der forstyrrer meget eller altid glemmer at række hånden op. I sådan en situation er det vigtigt, at eleven føler sig mødt og forstået af sin lærer. Skæld ud ændrer ingenting, men aktiverer elevens Alarmhjerne og forringer betingelserne for læring og udvikling.
Som fagpersoner skal vi hele tiden tænke over hvordan vi bedst muligt kan bidrage til samspillet med de mennesker vi skal hjælpe og understøtte og mentalisering er én vej.
Videoer
Brug video i dit arbejde
Videoerne er tænkt som et supplement, som du kan bruge til at udbygge og understøtte det, du fortæller om robusthed. Da det til nogle af modulerne er nødvendigt med en meget præcis formulering, giver det dig mulighed for at fokusere på andre dele af din fremlæggelse.
Hvis du vælger at vise filmen til det pågældende tema, skal du sørge for at have adgang til fremviser/smartboard med internetadgang.
Mentalisering
Vuggestuen Baunes Plads
Vestregaardsskolen
Aldersgruppen 0-6 år
Når du underviser i Robusthedsprogrammet, er eksemplerne et vigtigt element, der anvendes for at understøtte læringen. Det er gennem levende og hverdagsrelaterede eksempler, at programmets anvendelsesmuligheder bliver tydelige for deltagerne. Samtidig er det også eksempler, der inspirerer og motiverer til, at deltagerne selv får lyst til at anvende programmet.
Det er ofte nemmest at anvende eksempler, som man selv har oplevet. Men vi har også samlet nogle eksempler, der kan anvendes på forskellige målgrupper, som du kan lade dig inspirere af.
Eksemplerne er aldersopdelt. Som underviser/formidler skal du forholde dig til, hvilken målgruppe de fagpersoner, du skal undervise, arbejder med, og på baggrund af dette tilpasse dine eksempler i undervisningen, så det er let for deltagerne at relatere til i forhold til egne arbejdsopgaver.
Eksempel: At sidde stille
Eksempel: Biderier i børnehaven
Eksempel: Mentalisering hos småbørn
Eksempel: Venner i børnehaven
Case: Kan ikke tåle at blive irettesat
Aldersgruppen 7-12 år
Når du underviser i Robusthedsprogrammet, er eksemplerne et vigtigt element, der anvendes for at understøtte læringen. Det er gennem levende og hverdagsrelaterede eksempler, at programmets anvendelsesmuligheder bliver tydelige for deltagerne. Samtidig er det også eksempler, der inspirerer og motiverer til, at deltagerne selv får lyst til at anvende programmet.
Det er ofte nemmest at anvende eksempler, som man selv har oplevet. Men vi har også samlet nogle eksempler, der kan anvendes på forskellige målgrupper, som du kan lade dig inspirere af.
Eksemplerne er aldersopdelt. Som underviser/formidler skal du forholde dig til, hvilken målgruppe de fagpersoner, du skal undervise, arbejder med, og på baggrund af dette tilpasse dine eksempler i undervisningen, så det er let for deltagerne at relatere til i forhold til egne arbejdsopgaver.
Eksempel: Svært ved at træffe beslutninger
Eksempel: At bruge tankebobler
Case: Bange for at starte i skole igen
Case: Når venskabet ikke er godt
Aldersgruppen 13-21 år
Når du underviser i Robusthedsprogrammet, er eksemplerne et vigtigt element, der anvendes for at understøtte læringen. Det er gennem levende og hverdagsrelaterede eksempler, at programmets anvendelsesmuligheder bliver tydelige for deltagerne. Samtidig er det også eksempler, der inspirerer og motiverer til, at deltagerne selv får lyst til at anvende programmet.
Det er ofte nemmest at anvende eksempler, som man selv har oplevet. Men vi har også samlet nogle eksempler, der kan anvendes på forskellige målgrupper, som du kan lade dig inspirere af.
Eksemplerne er aldersopdelt. Som underviser/formidler skal du forholde dig til, hvilken målgruppe de fagpersoner, du skal undervise, arbejder med, og på baggrund af dette tilpasse dine eksempler i undervisningen, så det er let for deltagerne at relatere til i forhold til egne arbejdsopgaver.
Eksempel: Vredesudbrud
Eksempel: Puberteten
Eksempel: Triste tanker
Case: Bange for fremmede mennesker
Case: Nederlag
Case: Ubehagelig følelse
Aldersgruppen voksne
Når du underviser i Robusthedsprogrammet, er eksemplerne et vigtigt element, der anvendes for at understøtte læringen. Det er gennem levende og hverdagsrelaterede eksempler, at programmets anvendelsesmuligheder bliver tydelige for deltagerne. Samtidig er det også eksempler, der inspirerer og motiverer til, at deltagerne selv får lyst til at anvende programmet.
Det er ofte nemmest at anvende eksempler, som man selv har oplevet. Men vi har også samlet nogle eksempler, der kan anvendes på forskellige målgrupper, som du kan lade dig inspirere af.
Eksemplerne er aldersopdelt. Som underviser/formidler skal du forholde dig til, hvilken målgruppe de fagpersoner, du skal undervise, arbejder med, og på baggrund af dette tilpasse dine eksempler i undervisningen, så det er let for deltagerne at relatere til i forhold til egne arbejdsopgaver.
Eksempel: Konflikt på arbejdsplads
Eksemplet viser hvordan mentalisering kan anvendes i praksis
Anne føler sig frustreret over en kollegas måde at kommunikere på. Anne føler at kollegaen ofte er utilregnelig og kort for hovedet. En dag ender de i en dum situation, da der opstår en teknisk udfordring ved printeren, hvor Anne og kollegaen begge står i printerummet. Kollegaen vrisser og går. Anne føler, at kollegaen skyder skylden på hende. Anne er træt af sin kollega og vil konfrontere hende med det, men hun stopper dog sig selv.
Eksempel: Mentalisering ift. egne tanker
Eksemplet illustrerer hvordan man kan arbejde med mentalisering
Camilla har travlt på sit arbejde. Som sygeplejerske er der mange ting at se til, og hun vil gerne drage omsorg for både patienter og pårørende samtidig med at hun skal udfylde alle sine arbejdsopgaver. En dag påpeger hendes leder, at Camilla har lavet en mindre fejl. Ikke en stor korrektion mere en venlig påmindelse. Camilla bryder grædende sammen efterfølgende. Hun føler sig utilstrækkelig og pinlig over sin egen reaktion. De skadelige tanker kører rundt i hendes hoved resten af dagen. Da hun senere fortæller sin veninde om episoden, siger hendes veninde, at det vil være en god ide for Camilla, hvis hun kan hæve sig op i helikopterperspektiv og overveje, hvorfor hun reagerer så kraftigt. Camille reflekterer lidt, og kommer frem til, at hun normalt ikke bliver påvirket af sådan en hændelse. Hun mentaliserer dvs. tænker tanker om sine egne tanker. Hun ved, at hun har været lidt småstresset i den sidste periode. Hun kommer frem til, at det måske er derfor hun reagerer så voldsomt. Hun slapper mere af, og blive enig med sig selv om, at hun ikke er utilstrækkelig og skrøbelig.
Eksempel: Mentalisering ift. andres tanker
Eksemplet viser hvordan man kan arbejde med mentalisering
Kims kæreste, Anna, har vrisset af ham hele morgenen. Først blev hun vred over, at mælken var sur, at Kim havde glemt at købe tandpasta og at weekendplanerne gik i vasken. Kim har selv travlt og har lyst til at sige, at Anna skal klappe i. Men han husker sig selv på, at Anna lige har haft en konflikt med sin chef på arbejdet, som nok påvirker hendes sindstilstand. Samtidig husker han sig selv på, at han har travlt, er på vej ud ad døren og at det ikke er det rette tidspunkt, at sige hende imod. Han er opmærksom på Annas og sine egne følelser, og undgår en konflikt ved at hæve sig op i helikopterperspektiv.
Øvelser
Vi har samlet en række øvelser vi synes passer godt til dette modul. Du kan opleve at øvelserne går igen i andre moduler, det betyder blot at de kan anvendes med forskellige formål.
Hvis du gennem dit arbejde med robusthed selv finder på gode øvelser, så vil vi meget gerne høre om dem. Vi arbejder hele tiden på at udvikle og optimere indholdet her på hjemmesiden, så gode eksempler er hjerteligt velkommen.
Send en mail med en beskrivelse af dit eksempel til cf@sundkom.dk. Måske bliver dit eksempel en del af Robusthedsprogrammet.
Gruppedrøftelse: Hvorfor skal vi arbejde med dette modul?
For at starte implementeringsarbejdet, er det særdeles brugbart at få deltagerne til at debattere, hvordan dette kan anvendes i praksis. Her finder du en liste med inspiration til gode spørgsmål til debat. Vælg de spørgsmål, du vurderer er relevante for jer og tilpas dem til jeres kontekst.
Du kan også selv finde på spørgsmål, hvis du ikke finder det, du skal bruge her.
Når du lægger op til debat blandt deltagerne, er der forskellige måder at gribe det an på. Nedenstående er et par bud på, hvordan du kan skabe en livlig debat, hvor så mange som muligt byder ind.
Din opgave er her at sætte rammen for debatten og være ordstyrer.
- Del gruppen op i mindre grupper på 3-5 deltagere og stil dem hver et spørgsmål, de skal debattere. Herefter fremlægger grupperne i plenum.
- Stil hele gruppen et spørgsmål og bed dem drøfte spørgsmålet to og to i et par minutter. Inviter herefter til debat i plenum. Gentag med flere spørgsmål.
- Lav brainstorm på en flip-over ud fra et konkret spørgsmål.
Spørgsmål til gruppedrøftelse
- Du kan vælge at stille et, flere, alle spørgsmål eller selv formulere nogle andre, der passer ind i jeres gruppe til videre debat.
- Del deltagerne op to og to og lad dem tale et par minutter om hvert spørgsmål. Bring herefter spørgsmålet til debat i plenum.
- Del deltagerne op i grupper på 3-6 personer og lad dem komme med svar på spørgsmålene på en planche.
Tilpas spørgsmål og form til den tid, I har til rådighed.
Spørgsmål:
Beskriv en situation i hverdagen, hvor arbejdet med Mentalisering er relevant.
- Hvad får målgruppen ud af at arbejde med Mentalisering i denne situation?
Beskriv en situation fra hverdagen, hvor arbejdet med Mentalisering er svært.
- Hvorfor er det svært i denne situation?
- Kan situationen tilpasses, så arbejdet med Mentalisering bliver lettere?
- Hvorfor er arbejdet med Mentalisering relevant for jeres målgruppe?
Evt.
- Hvilke problemer kan ses i arbejdet med Mentalisering?
- Hvordan kan problemerne løses?
- Hvad kan arbejdet med Mentalisering gøre for jeres målgruppe?
Øvelse: Mindfulness
Guidet meditation til voksne: Floden
Øvelse: Kropsscanning til børn
Øvelse: Tankefest
Øvelse: Det usynlige
Øvelse: Vurder en tanke
Øvelse: Gør det usynlige synligt
Øvelse: Tæl til 20
Øvelse: Tankememory
Varighed: 30-60 min
Målgruppe: Aktiviteten er relevant for store børnehavebørn, elever i indskolingen og på mellemtrinnet. Med tilpassede tanker og følelser vil aktiviteten også kunne anvendes til udskolingselever.
Formål: Memory med tanker og følelser har til formål at få eleverne til at opdage, hvordan en tanke eller en følelse kan se ud hos andre mennesker. Det er træning i at aflæse kropssprog og mimik og tolke adfærd og signaler korrekt. Endvidere er det en aktivitet, der kan bruges til at snakke om, hvilke tanker/følelser man kan have i forskellige situationer.
Forberedelse: Sedler med tanker og følelser kan findes i vedhæftede PDF filer. Sedlerne klippes ud, så der er 2 eller 3 af hver, og så det passer med det antal elever, der skal deltage i aktiviteten.
Sådan gør du:
Instruer eleverne i, at man ikke må tale sammen under aktiviteten. Hvis du vil øge sværhedsgraden, kan du evt. tilføje, at aktiviteten skal foregå i fuldstændig tavshed.
Del sedlerne ud med instruktion om, at de ikke må fortælle andre, hvilken tanke/følelse de fremfører.
Forklar eleverne, at de nu skal gå rundt mellem hinanden og udvise en adfærd, der passer til det, der står på deres seddel.
Det gælder om at finde sammen med andre, der har samme tanke/følelse.
Når man har fundet den, man tror, er den rigtige, stiller man sig i ”armkrog” uden at afsløre, hvilken tanke/følelse man er.
Når alle er ”parret op”, spørger læreren parvis om, hvem de forskellige hold er (Der vil med stor sandsynlighed være mange, der ikke har gættet rigtigt; det er meningen med aktiviteten. Stil efterfølgende disse spørgsmål til gruppen).
Spørgsmål:
- Hvad gjorde, at du gættede, som du gjorde om din makker
- Hvordan gør man det tydeligt, at man tænker/føler/har det på denne måde?
- Hvilke tanker/følelser kan det let forveksles med?
- Er du tydelig med dine signaler om, hvordan du har det?
- Hvordan påvirker dine signaler andre?
Øvelse: Fra tanke til tanke
Øvelse: Energi i hverdagen
Øvelse: Dilemma
Øvelse: En øvelse med spørgsmål, der gør en forskel
Lydfil: Mentaliserende spørgsmål, kort
Cases
En case er en problemstilling man kan bruge som udgangspunkt for at arbejde med Robusthedsprogrammet. En case indeholder ikke en løsning, men har alene det formål, at man i en drøftelse af mulige vinkler og løsninger bringer programmets viden og værktøjer i spil.
Vi arbejder hele tiden på at udvikle og optimere indholdet på materialesamlingen, så gode idéer og input er meget velkomne. Hvis du har en case eller en øvelse fra dit arbejde i praksis som kunne være relevant for andre, der arbejder med Robusthedsprogrammet, vil vi meget se den og eventuelt lægge den op her på materialesamlingen. Husk at alt hvad du sender til os skal anonymiseres.
Send en mail med en beskrivelse af din øvelse til cf@sundkom.dk, så kan din øvelse måske blive en del af robusthedsprogrammet.
Toggle 1
Toggle Content goes here
Toggle 2
Toggle Content goes here