Mentalisering – At have opmærksomhed på egne og andres tanker og følelser

I Robusthedsprogrammet forstår vi mentalisering som:

1. At vi er i stand til at reflektere over egne tanker og føleser, vurdere og revidere dem.  Det beskriver vi i Robusthedsprogrammet som evnen til at tænke tanker om egne tanker. 
2. At vi i relationer eller når vi f.eks. observerer andre, samtidig kan reflektere over deres mentale tilstand og give nogle kvalificerede bud på, hvad de tænker og føler og agere derefter. Vi skal ikke kunne læse andres tanker, men vi skal have en klar og realistisk fornemmelse af, hvad andre mennesker tænker og føler så vi agere passende overfor dem. Dette gælder i samtaler og i nære relationer, også når der er konflikt eller bekymring.  Det beskriver vi i Robusthedsprogrammet som evnen til at tænke tanker om andres tanker. 

Mentalisering er at have “sind på sinde”, eller at tænke over hvad andre tænker. Mentalisering handler om at være nysgerrig og åben overfor egne og andres mentale tilstande – tanker, følelser, intentioner, ønsker, behov og mål – og samtidig kunne gå bag om den ydre adfærd og forstå, hvilke mentale tilstande, der danner baggrund for adfærden.

Mentalisering er en dobbelt proces, hvor vi både skal se den andens perspektiv samtidig med, at vi har opmærksomhed på egne tanker og følelser.

Christina Fogtmann skriver om mentalisering, at:  

”det handler om at kunne se sig selv udefra og den anden indefra”
(Fogtmann, Forståelsens Psykologi 2014, p. 7) 

Mentalisering står altså på to ben og det foregår både automatisk og kontrolleret og involverer både tanker og følelser. Så længe samspillet med den anden er uproblematisk foregår mentalisering helt automatisk og helt uden at vi tænker over det. Vi opdager slet ikke at vi løbende fortolker både egne og den andens mentale tilstande, derfor er det ikke krævende for os. Men, sker der noget uventet – det kan være vi får en uventet reaktion på noget vi siger – har vi brug for at forstå, hvad der ligger bag reaktionen. Det kræver, at vi tænker os om, og i det øjeblik bliver vores mentalisering bevidst og kontrolleret og det kræver mere af os. Det samme gælder når der opstår misforståelser, eller vi ikke forstår vores egne eller andres mentale tilstande eller handlinger. 

Andre menneskers tanker er usynlige. Vi kender dem ikke. Derfor misforstår vi sommetider hinanden, og tænker at andre ikke vil os det godt. Det kan aktivere vores Alarmhjerne. Hvis vi er sammen med nogen, og begge er i alarm, kan det være svært for os at forstå hinanden. Misforståelser er almindelige, ingen mennesker er gennemsigtige, men vi kan selv have et godt bud og kvalificeret bud på, hvad andre måske tænker og føler.

Det kan være godt at øve sig på:

• At være opmærksom på dine egne tanker – og hvad de gør ved dig
• At være opmærksom på de forestillinger du gør dig om andres tanker og følelser, og at de kan være forkerte eller upræcise
• At være nysgerrige på hinandens tanker og følelser. Spørg ind – måske lærer I noget nyt og bliver klogere på hinanden
• At tænke på alternative tanker, følelser og motiver, som den anden kan have
• At være opmærksom på at tanker, følelser og humør hele tiden forandrer sig.

Du kan øve dig ved at stille dig selv disse spørgsmål:

Hvad tænker jeg på lige nu?
Hvad kan forklaringen mon være…?
Kan jeg mon tænke på det på en anden måde?
Hvad tænker jeg om, at jeg tænker sådan?
Hvad betyder det for mig, at jeg tænker sådan lige nu?

Det kan godt være svært
Der er ingen mennesker, der kan mentalisere hele tiden. Vi oplever alle, at evnen til at mentalisere svigter i løbet af en dag. Det er særligt, hvis vi er stressede, trætte, sultne, kede af det osv. Det er lettest at mentalisere, når man selv er i ro og har det godt. Derfor er det ofte svært at forstå sin partner, når man skændes. Det kan også være svært at have en fornemmelse for, hvordan andre har det, hvis man er stresset og træt. Men jo mere opmærksomme vi er på, om vi selv er ude af balance eller pressede, jo bedre er vi til at forstå egne og andres tanker og følelser. Du kan træne din evne til at mentalisere, men det kræver, at du øver dig. Du kan få hjælp og inspiration til at træne din mentalisering i Robusthedsprogrammet.

Der er nogle mennesker, der er grundlæggende udfordrede på deres mentaliseringsevne. Det er fx mennesker med autisme eller borderline-personlighedsforstyrrelser. Små børn kan det heller ikke før ca. 4 års-alderen.

At kunne mentalisere er helt afgørende for at være sammen med andre i nære og meningsfulde relationer. Uden evnen til at mentalisere vil vi ofte gå skævt af andre mennesker og have svært ved at forså os selv. Gennem mentalisering lærer vi at se bag andres adfærd, vi får indsigt i egen tanker og følelser og forstår, hvordan mentale tilstande påvirker vores handlinger og adfærd. 

Det vigtigste at vide er, at mentaliseringsevnen kan trænes, så vi bliver bedre til at håndtere de situationer, der er udfordrende i hverdagen. Store som små.

Når vi selv er mentaliserende i vores kontakt med andre, skabes de bedste forudsætninger for at dem vi er sammen med, kan opnå ro og tryghed til at udvikle deres egen evne til at mentalisere.

Ved at arbejde med viden og øvelser i Robusthedsprogrammet, kan du på forskellige måder styrke din egen og andres forståelse for tanker og følelser og dermed evnen til at mentalisere.

Når man arbejder med mennesker, er det vigtigt, at man som fagperson tænker sig selv med i de processer, der skal fremme mentalisering. Den bedste måde at fremme mentalisering på at selv at være mentaliserende, for mentalisering avler mentalisering.

Mentalisering fremmes ikke ved at vi sætter det på skemaet et par gange om ugen, men ved at vi for det første får dannet gode og tillidsfulde realtioner til de mennesker vi skal hjælpe og understøtte.

Vi skal bruge mentalisering til at reflektere over det, der sker, når noget går galt eller er besværligt. Måske har vi en elev, der forstyrrer meget eller altid glemmer at række hånden op. I sådan en situation er det vigtigt, at eleven føler sig mødt og forstået af sin lærer. Skæld ud ændrer ingenting, men aktiverer elevens Alarmhjerne og forringer betingelserne for læring og udvikling.

Som fagpersoner skal vi hele tiden tænke over hvordan vi bedst muligt kan bidrage til samspillet med de mennesker vi skal hjælpe og understøtte og mentalisering er én vej.