Om Kroppen

Vores krop, tanker og følelser påvirker konstant hinanden. Vores fysiske og psykiske tilstand hænger tæt sammen. Hvis vi har smerter eller er syge, påvirker det vores tanker og humør. Hvis vi er triste eller bange, kan vi få symptomer i kroppen, fx trykken for brystet, hjertebanken eller ondt i maven. Hvis vi er forelskede eller spændte på noget, får vi ofte ’sommerfugle i maven’ og svedige håndflader. Mentalisering handler om at kunne forstå sine egne og andres mentale tilstande, tanker og følelser, og er vigtigt for vores robusthed.

Forskningen bekræfter igen og igen det de fleste allerede ved, at vores livsstil har stor betydning for vores fysiske og mentale sundhed, og man kan øge sin mentale sundhed ved at styrke sin fysiske sundhed bl.a. ved at arbejde med vejrtrækning, kost, bevægelse, søvn og nydelse.

Ved at skabe ro og velvære i kroppen, kan man give sig selv mere overskud og plads til omtanke dvs. at kroppen kan hjælpe tankerne. På denne måde kan kroppen ses som indgang til vores robusthed.

Modsat giver dårlig kost, for lidt bevægelse og motion, rygning og for meget alkohol mindre mentalt overskud og vi bliver dårligere til at tænke os om, forstå og løse problemer.

Sammenhæng mellem krop og hjerne

Når vi har bekymrede tanker, kan det mærkes i kroppen. Alarmhjernen aktiveres og sender signal til kroppen om, at der er fare på færde. Kroppen reagerer med forøget alarmberedskab som hjertebanken, høj puls osv. Selvom der ikke er reel fare på færde føles det sådan. Kroppen gør klar til kamp eller flugt og sender signal tilbage til hjernen om at der fare på færde og der startes en selvforstærkende proces mellem krop og hjerne.

Du kan bremse den selvforstærkende proces ved hjælp af din vejtrækning. Læs mere under vejrtrækning.

Du kan også gribe fat den bekymrede tanke, og forsøge at flytte din opmærksomhed hen på en mere brugbar tanke. Det giver også ro.

Vejrtrækning

Kroppen har sit eget system til at bremse reaktioner, der sættes i gang af Alarmhjernen. Vi får kontakt med dette bremsesystem via vejrtrækningen, der sætter en kile ind mellem Alarm- og Tænkehjernen. Vejrtrækning er et redskab til at få ro i kroppen, i tankerne og på Alarmhjernen.

Vejrtrækningsøvelser giver opmærksomhed på vejrtrækningen og holder samtidig andre tanker ude. Du træner din koncentration og evne til at fastholde opmærksomheden, når der sker meget omkring dig. Vejrtrækningsøvelser kan også bruges til at holde opmærksomheden væk fra skadelige tanker, så de ikke kommer til at fylde det hele. Hver gang du beslutter dig for at fokusere på din vejrtrækning, styrketræner du din opmærksomhed.

Du kan prøve et par vejrtrækningsøvelser, som beskrives under øvelser. Du vil formentlig opleve, at du får mere ro i kroppen, fordi puls og blodtryk falder efter 3-5 minutter. Det giver også ro i tankerne, når du retter opmærksomheden hen på vejrtrækningen og væk fra tankemylderet.

Hvis du ikke er vant til at være opmærksom på din vejrtrækning, kan det godt føles, som om det bliver besværligt at trække vejret, når du laver øvelserne. Så går du bare tilbage til din almindelige vejrtrækning i et halvt minuts tid, og så prøver du igen – det er ikke farligt.

Kost

Bevægelse og motion

Bevægelse og motion kan være mange ting, lige fra aktive pauser til lange løbeture, hård fysisk træning og cykelturen til og fra arbejdet. Det kan også være godt for vores velvære og trivsel at gå en tur i skoven. Al slags bevægelse og motion er godt for kroppen og tankerne. Kroppen danner en masse beroligende stoffer, når man bevæger sig. Jo mere, jo bedre, men lidt er også godt. 

Bevægelse og motion forebygger fysiske og psykiske sygdomme og giver længere levetid med bedre livskvalitet. Fysiske aktiviteter kan sætte gang i positive kædereaktioner. Når vi udvikler og mestrer færdigheder, oplever vi psykisk velvære, og det udløser velværestofferne dopamin og serotonin i hjernen. Ved hård træning udløses desuden smertestillende endorfiner. På denne måde aktiverer bevægelsesaktiviteter kroppens eget apotek af smertestillende og humørstimulerende stoffer – uden bivirkninger. De gode stoffer øger desuden adgangen til Tænkehjernen og vores evne til at lære, og dermed skabes et bedre udgangspunkt for at klare svære situationer – vores robusthed. 

Hvis du føler dig trist, stresset eller bekymret, er det ekstra vigtigt, at du kommer ud at røre dig. Prøv også at gøre det sammen med andre. Det styrker fællesskabet. 

Prøv at lægge mærke til, hvad der sker med dit humør, næste gang du er ude at bevæge dig.

Søvn og hvile

Søvnen er vores fysiske og mentale restituering.

Hvis vi lider af søvnmangel over en længere periode, vil det kunne give problemer med hukommelse, koncentration og indlæring. Immunforsvaret svækkes, og manglende søvn kan forårsage overvægt og sygdom på lang sigt. 

Vi har et indre biologisk ur, som ca. hver anden time påvirker vores opmærksomhed og betyder, at vi har brug for hvile. Vi har ikke nødvendigvis behov for en lur men for en stille stund, hvor vi lige vender opmærksomheden indad, falder i staver, og kobler lidt fra. Selvom det kan virke overflødigt, er det vigtigt at tage dette behov for restituering alvorligt: Det understøtter vores helbred og hukommelse og modvirker stress. 

Berøring og hormonet oxytocin

Hormonet oxytocin kaldes også kærlighedshormonet eller krammehormonet, fordi det fremmes af berøring. Oxytocin har en række meget vigtige funktioner.

For det første er hormonet livgivende. Udskillelsen af oxytocin medvirker til at gøre fødsler mulige, idet hormonet stimulerer veerne og får livmoderen til at trække sig sammen og dermed presse barnet ud gennem fødselskanalen. Samtidig bevirker oxytocin, at mælken løber til og gør moren i stand til at amme barnet.

Hos nybagte forældre er oxytocinniveauet særligt højt, hvilket medvirker til at styrke tilknytningen mellem mor og barn – og mellem far og barn. Oxytocinniveauet øges i både barn og forældre ved samvær, fysisk kontakt og leg. 

Også i andre perioder af livet gør oxytocin, at vi knytter os til andre mennesker. Studier viser, at vores oxytocinniveau kan øges af fysisk og følelsesmæssig kontakt, dvs. når vi oplever, at vi hører til i en gruppe og føler os trygge og elskede, fx i en vennegruppe.

Samtidig er oxytocin centralt for vores evne til omsorg og venlighed. Oxytocin bevirker, at vi er mere tilbøjelige til at udvise omsorg, og samtidig øges oxytocinniveauet af dét at udvise omsorg og venlighed overfor andre. 

Oxytocin styrker dermed “kærlighedsprocesser” i vores forskellige relationer til andre mennesker, og disse processer styrker igen oxytocinet. Altså en god cirkel.

Meditation

Videoer

Videoerne er tænkt som et supplement, som du kan bruge til at udbygge og understøtte det, du fortæller om robusthed. Da det til nogle af modulerne er nødvendigt med en meget præcis formulering, giver det dig mulighed for at fokusere på andre dele af din fremlæggelse.

Aldersgruppen 0-6 år

Når du underviser i Robusthedsprogrammet, er eksemplerne et vigtigt element, der anvendes for at understøtte læringen. Det er gennem levende og hverdagsrelaterede eksempler, at programmets anvendelsesmuligheder bliver tydelige for deltagerne. Samtidig er det også eksempler, der inspirerer og motiverer til, at deltagerne selv får lyst til at anvende programmet.

Det er ofte nemmest at anvende eksempler, som man selv har oplevet. Men vi har også samlet nogle eksempler, der kan anvendes på forskellige målgrupper, som du kan lade dig inspirere af.

Eksemplerne er aldersopdelt. Som underviser/formidler skal du forholde dig til, hvilken målgruppe de fagpersoner, du skal undervise, arbejder med, og på baggrund af dette tilpasse dine eksempler i undervisningen, så det er let for deltagerne at relatere til i forhold til egne arbejdsopgaver.

Vejledning i brug af eksempler

Eksempel: Sund mad med historier

Case: Kræsen dreng

Aldersgruppen 7-12 år

Når du underviser i Robusthedsprogrammet, er eksemplerne et vigtigt element, der anvendes for at understøtte læringen. Det er gennem levende og hverdagsrelaterede eksempler, at programmets anvendelsesmuligheder bliver tydelige for deltagerne. Samtidig er det også eksempler, der inspirerer og motiverer til, at deltagerne selv får lyst til at anvende programmet.

Det er ofte nemmest at anvende eksempler, som man selv har oplevet. Men vi har også samlet nogle eksempler, der kan anvendes på forskellige målgrupper, som du kan lade dig inspirere af.

Eksemplerne er aldersopdelt. Som underviser/formidler skal du forholde dig til, hvilken målgruppe de fagpersoner, du skal undervise, arbejder med, og på baggrund af dette tilpasse dine eksempler i undervisningen, så det er let for deltagerne at relatere til i forhold til egne arbejdsopgaver.

Vejledning i brug af eksempler

Eksempel: Utilfreds med sin egen krop

Case: Rygning mod stress

Case: Vil kun spille computer

Aldersgruppen 13-21 år

Når du underviser i Robusthedsprogrammet, er eksemplerne et vigtigt element, der anvendes for at understøtte læringen. Det er gennem levende og hverdagsrelaterede eksempler, at programmets anvendelsesmuligheder bliver tydelige for deltagerne. Samtidig er det også eksempler, der inspirerer og motiverer til, at deltagerne selv får lyst til at anvende programmet.

Det er ofte nemmest at anvende eksempler, som man selv har oplevet. Men vi har også samlet nogle eksempler, der kan anvendes på forskellige målgrupper, som du kan lade dig inspirere af.

Eksemplerne er aldersopdelt. Som underviser/formidler skal du forholde dig til, hvilken målgruppe de fagpersoner, du skal undervise, arbejder med, og på baggrund af dette tilpasse dine eksempler i undervisningen, så det er let for deltagerne at relatere til i forhold til egne arbejdsopgaver.

Vejledning i brug af eksempler

Eksempel: At stoppe med at ryge

Case: Hænger ud med de ældre elever

Voksne

Når du underviser i Robusthedsprogrammet, er eksemplerne et vigtigt element, der anvendes for at understøtte læringen. Det er gennem levende og hverdagsrelaterede eksempler, at programmets anvendelsesmuligheder bliver tydelige for deltagerne. Samtidig er det også eksempler, der inspirerer og motiverer til, at deltagerne selv får lyst til at anvende programmet.

Det er ofte nemmest at anvende eksempler, som man selv har oplevet. Men vi har også samlet nogle eksempler, der kan anvendes på forskellige målgrupper, som du kan lade dig inspirere af.

Eksemplerne er aldersopdelt. Som underviser/formidler skal du forholde dig til, hvilken målgruppe de fagpersoner, du skal undervise, arbejder med, og på baggrund af dette tilpasse dine eksempler i undervisningen, så det er let for deltagerne at relatere til i forhold til egne arbejdsopgaver.

Eksempel: Flyskræk

Eksempler viser hvordan det kan være svært at styre sin opmærksomhed

Jan sidder i et vigtigt møde. Han forsøger at koncentrere sig, men hans opmærksom flytter sig hele tiden fra mødet til en episode derhjemme. Ved morgenmadsbordet havde Jans søn, Magnus, været sur og gnaven. Han ville ikke ud ad døren. Jan blev vred og skyndte på ham. Magnus blev ked af det og havde trist sagt: ”Du gider aldrig høre på mig!” Jan havde vrisset og skyndt sig ud ad døren. Men mens han sidder i mødet, bliver Jan ramt af skyldfølelse, og han kan ikke fokusere på andet end den sætning, som Magnus havde sagt.

Eksempel: Aktivitetspause

Eksemplet viser hvordan kroppen kan bruges til at give energi i en gruppe

Camilla er tovholder på en workshop for sine kolleger. Sidst på eftermiddagen kan hun mærke at hun selv og kollegerne er tunge og mangler energi. Camilla laver derfor en kort aktivitetspause, hvor de alle skal op at stå. Hun instruerer dem i Tæl til 20. I først omgang synes kollegaerne det er fjollet. Men efter et par kiksede forsøg lykkes det dem at tælle til 20. Kollegerne griner. Camilla føler, at de har fået fornyet energi ved at bevæge sig og grine lidt sammen.

Eksempel: Gåtur i eksamensperiode

Eksemplet illustrerer hvordan lidt bevægelse også er gavnlig

Det er en travl periode for Signe i øjeblikket. Hun læser til eksamen og forsøger samtidig at passe sit studiejob. Normalt plejer Signe at være fysisk aktiv et par gange om ugen, hvor hun løber eller træner med sine venner. Men de sidste par uger har hun nedprioriteret sin træning, da hun ikke har energi og overskud. Efter en virkelig dårlig dag på læsesalen, beslutter hun sig for at gå en lang tur. Hun er glad, da hun kommer hjem fra gåturen. Hun kan mærke, at lidt bevægelse og frisk luft har hjulpet på hendes humør. Normalt synes hun ikke en gåtur kan erstatte en løbetur, fordi det jo ikke er ”rigtig træning.” Men Signe bliver enig med sig selv om, at en gåtur er lige så god, især i travle perioder. Hun beslutter sig for at gå en tur hver dag, og mærker dagligt, at det giver hende lidt mere overskud.

Øvelser

Vi har samlet en række øvelser vi synes passer godt til dette modul. Du kan opleve at øvelserne går igen i andre moduler, det betyder blot at de kan anvendes med forskellige formål.

Hvis du gennem dit arbejde med robusthed selv finder på gode øvelser, så vil vi meget gerne høre om dem. Vi arbejder hele tiden på at udvikle og optimere indholdet her på hjemmesiden, så gode eksempler er hjerteligt velkommen.

Send en mail med en beskrivelse af dit eksempel til cf@sundkom.dk. Måske bliver dit eksempel en del af Robusthedsprogrammet.

Vejrtrækning

Åndedrætsyoga

Sæt dig godt til rette på en stol med begge fødder på gulvet, eller læg dig et roligt sted. Du kan enten lukke øjnene eller lade dit blik hvile på gulvet lidt foran dig, hvis du sidder op. Du skal nu rette opmærksomheden hen på dit åndedræt. Mærk efter, hvilket næsebor der har bedst luftgennemstrømning, og puds evt. næsen, hvis du har behov. Du skal nu rette opmærksomheden på dit åndedræt. Start med at lukke for det næsebor med mindst gennemstrømning med din pege- eller tommelfinger. Lav en udånding og en indånding på det andet næsebor. Luk derefter det andet næsebor med den anden finger. Lav en udånding og en indånding på det første næsebor. Skift næsebor og fortsæt i dit eget tempo i mindst 3 minutter.

Når du både har fokus på at skifte næsebor og trække vejret, retter du din opmærksomhed mod det og kan ikke samtidig tænke på en masse andet. Du kan lave øvelsen, når du har brug for at få ro på krop og tanker, eller som en måde at falde i søvn på.

Download PDF her

Firkant, vejrtrækningsøvelse

Et fristed

Snurrekugler

Guidet meditation

http://

Kropsscanning for børn

Cases

En case er en problemstilling man kan bruge som udgangspunkt for at arbejde med Robusthedsprogrammet. En case indeholder ikke en løsning, men har alene det formål, at man i en drøftelse af mulige vinkler og løsninger bringer programmets viden og værktøjer i spil.

Vi arbejder hele tiden på at udvikle og optimere indholdet på materialesamlingen, så gode idéer og input er meget velkomne. Hvis du har en case eller en øvelse fra dit arbejde i praksis som kunne være relevant for andre, der arbejder med Robusthedsprogrammet, vil vi meget se den og eventuelt lægge den op her på materialesamlingen. Husk at alt hvad du sender til os skal anonymiseres.

Send en mail med en beskrivelse af din øvelse til cf@sundkom.dk, så kan din øvelse måske blive en del af robusthedsprogrammet.

Sund mad I børnehaven

Kræsen dreng