Tænkehjernen og Hjernens 112

Du kan høre om Tænkehjernen og Hjernens 112 her.

Her er lidt om, hvordan det fungerer i din og i min hjerne – når det går godt, og når det går galt:

Overfølsomhed i Hjernens 112

Ubehagelige og farlige situationer kan gøre Hjernens 112 overfølsom. Det betyder, at næste gang, du er i en situation, der ligner ”det farlige”, så kan systemet overreagere og sætte hele kroppen i alarm, så du bliver bange, vred eller ked af det – måske helt uden grund. Og det kan blive svært at tænke sig om – du reagerer bare helt automatisk for at ”overleve”.

Fra naturens hånd er det selvfølgelig godt, at Hjernens 112 tager over, når der virkelig er fare på færde. Hvis man er i livsfare, er der ikke tid til at stå og veje for eller imod. Der skal reageres hurtigt med kamp eller flugt. Det er imidlertid ikke så smart, hvis Tænkehjernen ”lukker ned”, når der ikke er alvorlig fare på færde. F.eks. hvis ”klappen går ned”, eller man går i panik over noget, som faktisk ikke er spor farligt. Hvis ens 112 er blevet overfølsom, kan alarmen provokeres bare ved, at man tænker på det ubehagelige. Det er ligesom at være om bord i et “tanketog”, som kører alt for stærkt (se historien om TankeTog).
Det eneste man lærer, når man er i alarm, er at være på vagt i lignende situationer. Man bliver ikke robust, men risikerer at blive mere sårbar. Det bliver tanker om ens egen psykiske og sociale overlevelse, som dominerer. Sårbarhed kan vise sig både som vrede, frygt, tristhed og indelukkethed.

Hvis man bliver overbeskyttet og ikke får nogen udfordringer, så tror Hjernens 112, at alting er “farligt” – og så bliver man også sårbar.

Meget ubehagelige og farlige situationer (traumer, ulykker og overgreb) øger selvfølgelig risikoen for, at Hjernens 112 bliver overfølsom. Tilfældige ”små-begivenheder”, kan i uheldige tilfælde også skabe overfølsomhed i Hjernens 112. De hyppigste årsager til ubalance i alarmsystemet er utryghed i hverdagen, f.eks. i familien, i skolen, på arbejdet – og stress, hvor hjernens hukommelse er så overbelastet, at man mister overblikket.

Det usynlige

Andre menneskers tanker er usynlige. Derfor misforstår vi sommetider et andet menneske og tænker, at han/hun ikke vil mig det godt – og det kan provokere Hjernens 112. Hvis den anden også er i alarm, så har vi to ”Blå Blink”-hjerner, som kæmper mod hinanden eller flygter fra hinanden.

Den robuste hjerne

Heldigvis kan hjernen trænes, så man bliver robust i stedet for sårbar. Når Tænkehjernen og Hjernens 112 får passende udfordringer – hverken for store eller for små, så kan Tænkehjernen kontrollere Hjernens 112, så den ikke aktiveres uden grund. Dermed bliver man gradvist mere robust (læs mere: Robusthed og ros og Smartphone / Tanke-spillet).

Menneskedyret

Hjernens 112 har vi fælles med dyrene, mens Tænkehjernen er menneskets egen. Når mennesker bliver ophidsede og skændes, så bliver vi mere ”dyreagtige”, fordi der skrues op for Hjernens 112 og ned for Tænkehjernen. Det kan f.eks. ske, hvis man føler sig personligt ramt af en kritisk eller sårende bemærkning.

Det er nemt at opdage, om man er ved at falde i ”alarm-fælden”. Man er på vej derind, så snart man kan mærke alarmfølelserne – f.eks. vrede, irritation, sårethed, frygt, panik etc. Så kommer vi nemt til at reagere med ”kamp eller flugt” – vi forsvarer os med ord (eller vold) eller vi flygter:

  • Går sin vej – eller går i gang med at lave noget andet for at slippe væk fra følelserne og situationen.
  • Siger ingenting – ”gemmer sig”.
  • Kommer med bortforklaringer – overfor andre eller overfor sig selv (Læs mere: Selvbedrag).
  • Bedøver sine følelser med f.eks. med mad, sukker, rusmidler.
  • Skader sig selv eller andre.

Når vi bliver ”dyreagtige” er der virkelig brug for at passe på sig selv – for at slippe ud af alarm-fælden. Mange af de små øvelser her på Robusthed.dk kan hjælpe – vel at mærke når de trænes, så det ”sidder på rygmarven” den dag, hvor det er meget svært. Men bare et lille roligt og tålmodigt spørgsmål kan faktisk nogen gange hjælpe et menneske, som er i sine følelsers vold:

”Fortæl mig, hvad det er der sker indeni dig lige nu…”

Når man skal fortælle, hvad der sker indeni én selv, så bliver der nemlig med det samme tændt for Tænkehjernen… og så er man ligesom på vej ud af det dyreagtige.

Hvis et menneske er svært følelsesmæssigt påvirket, nytter ”fornuftige argumenter” ofte ikke ret meget, fordi der er skruet ned for Tænkehjernens hukommelse. Det eneste, der nytter i den situation, er: ro, omsorg og beskyttelse – indtil der er så meget ro indeni, at der igen bliver tændt for Tænkehjernen.

Læs mere: Eksempler, hvor vi kan blive fanget af Hjernens 112.
Læs også om Akut krise – beskyt Hjernens 112 og Sådan beroliges Hjernens 112.

En rigtig god ide til børn

  • Forklar barnet om Hjernens 112 – og lad barnet tegne / bygge sin egen 112 – som han/hun forestiller sig det er inde i sit hoved.
  • Snak om hvornår barnets 112 går i gang – på godt og ondt – og stimuler barnet til selv at få ideer til, hvad der er godt at gøre, når alarmen går i gang.
  • Det giver barnet forståelse og handlemuligheder over en vigtig del af sit indre, nemlig Hjernens 112.