Regler og grænser, børn, som har det virkelig svært – og: Dyrk det uventede…

Det har også noget at gøre med regler og grænser.

Børn skal lære, at der er regler, og at der er grænser for, hvad man kan og må. Hvis ikke de lærer det, risikerer de at få store problemer, når de bliver større og voksne.

Der er nemlig ingen, som kan holde ud at være sammen med en person, som kun tænker på sig selv og sine egne behov, er grænseoverskridende og ikke overholder indlysende og simple regler. Hvis ikke man kan det, så risikerer man meget hurtigt at blive ensom, hvilket er livsfarligt.

Derfor er det helt afgørende at sætte rimelige grænser helt fra starten. Det starter helt ned i vuggestue alderen. Man skal ikke kunne skrige sig til noget, som ikke er vigtigt.

IGEN: Når barnet hidser sig op, så er der fuld alarm på i Hjernens 112. Barnet får svært ved at tænke sig om: Fornuftige argumenter og forklaringer hjælper ofte ikke, fordi der er skruet ned for Tænkehjernen. Det handler om ro, omsorg og beskyttelse, indtil det er gået over – at stå fuldstændigt klippefast roligt, så barnet oplever, at den voksne både bestemmer, beskytter og forstår. Der skal ikke så mange ord til, men ro på.

”Det er ok skat… Vi snakker om det om lidt… Det kan jeg godt forstå…”

Og så er der jo meget få regler i verden, som ikke har undtagelser. Det skal børn naturligvis også opleve. De skal lære, hvordan verden virker i virkeligheden. Der er ingen regler for, hvornår der er undtagelser fra regler – det er situationsbestemt, og det er op til den voksne – med omtanke, at afgøre, hvornår der er gode grunde til at lave en undtagelse fra en regel. Man må sige det, som det er: ”Det her er en undtagelse fra vores regel, fordi…”

Det siger sig selv, at meget vigtige regler, skal have meget få undtagelser. Og hvis undtagelser fra en regel bliver hyppige, så har man skabt en ny regel.

Hvad så med børn, som har det svært – virkelig svært?

Der er jo desværre børn, som har det meget svært. Det kan være på grund af medfødt eller erhvervet handicap eller lidelse – fysisk eller mentalt. Det kan også være, fordi familien har det svært – fattigdom, sygdom, misbrug osv.

Det betyder uendeligt meget for de børn, at vi arbejder for, at de og deres familier kan få al den hjælp og støtte, der er brug for.

Samtidig må man desværre konstatere, at mens vi arbejder for en bedre verden, så vil livet for nogle af disse børn altid være op af bakke.

For at barnet alligevel kan opleve at have et godt liv, på trods af problemerne, så har han/hun i meget høj grad brug for at lære at tackle udfordringer og passe på sig selv midt i det svære.

Dvs. at samtidig med, at børn, som har det svært, har brug for ekstra beskyttelse og omsorg, så har de endnu mere end andre børn brug for at få passende udfordringer, så de oplever, at de kan noget, at det nytter at gøre noget.

Det værste, man kan gøre for sårbare/sensitive børn, er at udsætte dem for overvældende udfordringer og udsætte dem for overbeskyttelse. Begge dele gør det værre. Et barn på livets skyggeside skal nok ikke have så store udfordringer, som et barn på livet solside, men på en måde er det vigtigere for skyggebarnet at få udfordringer – altså passende udfordringer.

Og for alle børn (og voksne) gælder jo så også, at man nogle gange kan bruge sine stærke sider til at gøre noget ved de mere sårbare sider af sit liv.

Dyrk det uventede

Hvorfor er fodboldspillere fra Brasilien meget dygtigere end fodboldspillere fra andre lande?

Fordi de, fra de var helt små, har løbet rundt med bolde, der måske ikke var helt runde og derfor kunne opføre sig uventet – og de har spillet bold på hullede og ujævne veje og pladser sammen med meget forskellige andre børn. De har simpelthen trænet deres motorik til at møde det uventede i en grad, som ingen træningsbane er i nærheden af at kunne hamle op med.

Naturen er en træningsbane, som er hundrede gange bedre end selv den bedste motorik- og sports-træningsbane. Fordi den er uventet.

Derfor skal alle børn, og især børn, som er motorisk understimulerede, ud og lege – fri leg – ude i naturen – i mange timer. Fordi det er mange timers øvelse, der gør en forskel.

Lige så vigtigt det er, at kunne bruge sin krop til mange (uventede) ting – lige så vigtigt er det at kunne fungere socialt – hjemme, i børnehaven, i skolen og senere på uddannelse og arbejde. Man kan ikke altid forudse, hvad der kan ske, når man er sammen med andre – så i det sociale spil er det lige så vigtigt, at man fra barnsben har øvet sig i, at der kan ske uventede ting, når man er sammen.

I den bedste mening, har forskere udviklet sociale træningsprogrammer for små børn. Et sådant program er en ”social træningsbane” med tilrettelagte øvelser. Undersøgelser tyder imidlertid på, at det kan have negative effekter⁴. Selv det bedste sociale træningsprogram kan ikke tage højde for alle de små og store uventede ting, der sker, når mennesker bare er sammen i en naturlig hverdag. Et træningsprogram kan ikke konkurrere med fri leg og almindeligt samvær i al sin mangfoldighed.

Kommunikation foregår i stigende omfang via de sociale medier. Det kan der siges meget godt om. Men der er også en risiko, fordi kommunikation via en skærm indeholder uendeligt færre (uventede) detaljer set i forhold til et samvær imellem rigtige mennesker. Kommunikation via sociale medier kan og må ikke erstatte et rigtigt samvær. Man lærer simpelthen alt for lidt – sammenlign det med de brasilianske fodboldspillere – her er det bare kommunikationsspillet, der er i spil. Der er desuden talrige eksempler på, at den – i sagens natur – forsimplede kommunikation, der foregår på de social medier, øger risikoen for misforståelser, fordi man kun får en brøkdel af de informationer, der er nødvendige for helt at forstå et budskab.

Det sidste eksempel på, at det er vigtigt at dyrke det uventede er – smag. Så snart børn er så gamle, at de skal i gang med at spise fast føde, så er det vigtigt, at de får lov til at smage på alt muligt nyt og forskelligt. Det forebygger kræsenhed senere i livet. Mad med meget forskellig smag og meget forskellige konsistens stimulerer deres sanse-motorik omkring munden – og dermed også deres sproglige udvikling.

Der er altså en stor værdi i at dyrke det uventede på alle mulige måder – naturligvis indenfor de rammer, som barnet er i stand til at finde ud af.

Kilder:

⁴ EFFECTS OF TOOLS OF THE MIND 2. Achievement and Self-Regulation in Pre-Kindergarten Classrooms: Effects of the Tools of the Mind Curriculum. Dale C. Farran and Sandra Jo Wilson, Vanderbilt University. Submitted to Child Development, July 27, 2014.