TANKER
På denne side vil du blive præsenteret for to forskellige slags tanker: brugbare tanker (grøn tankeboble) og skadelige tanker (grå tankeboble).
Vi præsenterer dig for disse to simple symboler om dine tanker, for at give dig en dig en måde at gøre det usynlige synligt. Ved at bruge tankeboblerne kan du muligvis bedre forstå og måske også sætte ord på det meget komplekse begreb, som tanker er.
Det er vigtigt, at de grønne og grå tankebobler forstås som brugbare og skadelige tanker og ikke som positive og negative tanker. Årsagen til dette er, at vi ikke på forhånd ønsker at værdilade egne og andres tanker. Man skal selv opdage og vurdere tanker. Jo bedre man er til at opdage, vurdere og forholde sig til sine tanker, jo bedre kan man blive til at bruge sine tanker som et værktøj til at håndtere svære situationer.
På denne side vil du også bliver præsenteret for en øvelse, som du kan bruge til at blive bedre til at flytte dit opmærksomhed fra én tanke til en anden tanke.
Tanker til en tænkepause – Tankebobler
Med to tankebobler, tegnet på papir, kan man øve sig i at bestemme over sine tanker:
At skifte fra én tanke til en anden tanke – med vilje:
A
- Sæt en finger på boble 1 og tænk på en bestemt ting i dit køkken. Hold fast i tanken i nogle sekunder.
- Flyt fingeren til boble 2 og tænk på en ting i dit badeværelse. Hold fast i tanken i nogle sekunder.
- Gentag øvelsen nogle gange – eventuelt med andre steder og andre ting.
- OBS: Det er meget vigtigt, at du sætter en finger på boblerne. Hvis du opdager, at du tænker på noget andet end det, du har bestemt – så fjern fingeren fra boblerne – og start forfra.
B
- Gentag øvelse A – nu med små oplevelser fra hverdagen – eller små fantasifilm. De skal være så korte, at du er sikker på, at det er dig, som bestemmer, hvornår du vil skifte film – og at det ikke bare er tankerne, som vandrer til noget andet af sig selv.
C
- Når du er helt sikker i øvelse A og B, så gentag eventuelt øvelsen med en skadelig tanke og en brugbar tanke.
- I starten: Lad være med at vælge en meget tung skadelig tanke – så det bliver for svært at komme ud af tanken og over til en brugbar tanke. Risikoen er, at du bare gør det værre.
- Vælg en brugbar tanke, som er meget simpel og meget konkret, noget som er virkelig godt at tænke på, og som du kan mærke indeni.
- Mange vil opleve, at man skal øve sig mange gange, for at blive rigtigt god til det.
Øvelse gør mester, også når det gælder tanker.