Robusthed og ros

Du kan lytte til Robusthed og ros her.

Robusthed handler om at blive god til at håndtere livets udfordringer i stort og småt.  Udfordringer i forhold til andre mennesker, udfordringer med at klare svære opgaver,  at kunne holde fast i et mål, der skal nås – og klare fristelser, som man ikke har godt af.

Det hele foregår mellem mennesker og inde i vores tanker og følelser. Noget af det handler om forholdet mellem to vigtige dele af hjernen – Tænkehjernen og Hjernens 112 (alarmcentralen):

Se og lær om tænke- og alarmhjernen ved at klikke på den interaktive model:

1
2
1
Inde midt i hjernen ligger Hjernens 112, som holder øje med alt, hvad der er ubehageligt og farligt.
2
Vi bruger den forreste del af hjernen til at tænke med. Det er vores Tænkehjerne.
1
1

Utryghed og skyldfølelse aktiverer Hjernens 112. Når der er fuld alarm (”Blå blink”), bliver der skruet ned for Tænkehjernen.

Utryghed, mobning, skældud og skyldfølelse aktiverer Hjernens 112. Så bliver der skruet ned for Tænkehjernen. Det bliver tanker om psykisk og social “overlevelse”, som dominerer. Man kan blive vred, bange og trist, det bliver svært at tænke sig om, og det bliver sværere at lære noget nyt. Det eneste man lærer, når man er i alarm, er at være på vagt i lignende situationer. Man bliver ikke robust. Tværtimod bliver man mere sårbar.

Hvis man bliver overbeskyttet og ikke får nogen udfordringer, så tror Hjernens 112, at “alt er farligt”. Så bliver man også sårbar.

Der er grænser for, hvor robuste vi hver især kan blive på forskellige livsområder. Alle mennesker har ret til at leve indenfor rammer, som man er i stand til at kunne klare.

En robust hjerne

Heldigvis kan hjernen trænes, så man bliver mere robust. Når Tænkehjernen og Hjernens 112 får passende udfordringer – hverken for store eller for små, så kan Tænkehjernen kontrollere Hjernens 112, så den ikke aktiveres uden grund. Når man har klaret en svær situation, giver Tænkehjernen nemlig besked til Hjernens 112: “Det var ikke så farligt endda” – hvilket betyder, at man kan møde lignende situationer med større ro i sindet. Forskning viser, at det gør det nemmere at få et godt liv. Nogen kalder det også selvkontrol.

Det er vigtigt at få ros i hverdagen, når noget lykkes. Det er lige så vigtigt at få ros for, at man øver sig i noget, som er svært. Selvværd og selvtillid kommer ikke af ros. Man udvikler selvværd og selvtillid ved at opdage, at der er noget, man kan klare.

Et ophidset barn, som bliver mødt af en rolig og forstående voksen, lærer, at det ikke er ”FARLIGT” at være i en træls situation. Barnets 112 lærer gradvist at holde sig i ro og barnets Tænkehjerne holder sig vågen, så han/hun kan tænke sig om, når situationen skal løses. Hvis et ophidset barn bliver mødt af en ophidset voksen, så bekræftes barnets 112 i, at situationen er ”FARLIG” – dvs. barnet udvikler vagtsomhed og følsomhed – og får svært ved at tænke sig om, når der er brug for det.

Når man som voksen møder et ophidset barn – f.eks. et barn, der græder – så vækker det helt naturligt alarmfølelser inden i én selv, f.eks. følelsen ”det er synd for barnet”. Det kan der være meget god grund til – og dermed også god grund til at trøste barnet. Men – hvis barnet f.eks. lærer, at man kan få de ting eller søde sager, man oplever et behov for, ved at få den voksne til at synes, det er synd, så bliver der problemer. At tåle andres følelser og egne følelser uden at reagere blindt – det er også robusthed.

Robusthed handler også om at kunne tage imod kritik uden at gå i stykker, og om at udvikle sin egen kritiske sans. Når vi, i stedet for skældud, giver hinanden respektfuld kritik, er der en god chance for, at Hjernens 112 holder sig i ro, så Tænkehjernen kan bruge kritikken til at lære noget vigtigt.

Samarbejde

Børn, unge og voksne, som kan samarbejde, vil gerne samarbejde. Destruktiv adfærd er tegn på magtesløshed, og det kan forebygges:

  • Ros og beløn ønsket adfærd. Ros for at man øver sig i det, som er svært, selv om det ikke lykkes i starten (Læs historierne om tålmodighed).
  • Undgå kritik, skæld ud og straf. Ignorer istedet uønsket adfærd – med mindre det handler om at stoppe farlig adfærd. Vær rolig. Hvis der skal bruges konsekvenser overfor uønsket adfærd, så lad konsekvenserne være milde (kortvarig timeout og tab af privilegier), men hold fast!
  • Det har afgørende betydning at blive set og hørt. Spørg og lyt til personens egne ideer til løsninger. Forhandl løsninger, som alle parter kan godtage.
  • Sørg for masser af positivt samvær, som kan give fælles glæde.
  • Man skal holde, hvad man lover.

Vi lever i en verden med stor forskellighed mellem mennesker – på godt og ondt. Robusthed handler også om at kunne begå sig i forskellighedernes verden på en god måde. Børn og unge, som i daginstitution, skole og fritid oplever, at man dyrker social og kulturel forskellighed som noget spændende, får gode vilkår for at klare sig i voksenverdenen, hvor evnen til at samarbejde med meget forskellige mennesker får stigende betydning.

Det har afgørende betydning for menneskers robusthed at blive værdsat af andre. Det er en alvorlig sag at blive holdt udenfor og behandlet som anderledes. Derfor er mobning meget farligt. Det kan du læse mere om her.

Øvelse gør mester

Det meste af det vi lærer i livet – som børn og som voksne, kræver øvelse. Robusthed handler også om at lære, at det er sjovt at øve sig og blive bedre til noget. Vi ved, at mennesker, som er super gode til noget – uanset hvad, har øvet sig i mindst 10.000 timer. Vi ønsker vores børn succes – en sikker vej til succes er at lære, at det er sjovt at øve sig. Dét er nemt: Giv børn passende pligter og ros dem for, at de øver sig i det, som er svært – fra de er helt små.

Læs mere her: En vej til succes og Hjælp en anden.